Danskhed i flertal
-
MÅL:
Bidrage til øget refleksion og gensidig forståelse af forskellige perspektiver på dét at være dansk.
-
TID:
90 min
-
UDSTYR:
Post-it-sedler, skriveredskaber, et stykke sejlgarn, farveudskrift af ”Dimensioner” klippet op og sorteret i bunker efter farve. Udskrift af ”Dilemmaer”.
- KOMPETENCEMÅLSÆTNING:
Del 1: Er du dansk?
Tid: ca. 30 min.
Eleverne sidder hver for sig og svarer med stikord på følgende spørgsmål:
- Vil du sige, at du er dansk? Begrund.
- Er det vigtigt for dig?
- Hvornår er det vigtigt for dig (steder, sammenhænge, hændelser, tidspunkter)?
Så sætter eleverne sig i grupper på syv og deler svar og begrundelser. Når alle har fået delt deres holdninger, diskuterer gruppen følgende:
- Var der nogen forskelle eller ligheder i begrundelserne?
- Hvem er det, der bestemmer, om man er eller kan blive dansk?
Del 2: Dimensioner ved danskhed
Tid: ca. 30 min.
Del et stykke sejlgarn ud til hver gruppe, og bed dem om at lægge det i en cirkel. (Denne cirkel symboliserer ”grænser” og bør – i tråd med opgavens hensigt – ikke være en perfekt cirkel, men snarere en ”grænse”, som bugter sig og nogle steder har en åbning nedenfor).
Uddel sedler med ”Dimensioner ved danskhed» (sorteret i bunker efter farve). Forklar, at det, der står på dem, er korte stikord på ting, som kan have noget med dét at være dansk at gøre. Om de har noget med det at gøre eller ikke, er der intet facit på.
Som gruppe skal de nu forsøge at blive enige om, hvad der er vigtigt for at være dansk.
• Centrum af cirklen: vigtigt for det at være dansk
• Længere ude: mindre vigtigt for det at være dansk, men fortsat muligt at være dansk
• Uden for cirklen: umuligt at være dansk; evt. helt irrelevant for spørgsmålet om danskhed.
En elev ad gangen placerer alle kort med samme farve og begrunder valget. Derefter diskuterer gruppen sig frem til enighed om placeringen – eller et kompromis – med vægt på at få begrundelsen for forskellige synspunkter frem. Nogle af kortene har ord, der kan virke vanskelige eller uklare – dette er ofte, fordi de er uklare! Lad eleverne diskutere sig frem til deres forståelse af ordene, så vidt det er muligt.
Del 3: Reaktioner – at leve sammen
Tid: ca. 30 min.
Uddel dokumentet ”Dilemmaer” til hver gruppe. Bed dem læse teksten igennem og vælge et dilemma, de ønsker at diskutere. Tag en runde omkring bordet om, hvad eleverne tænker er gode eller rigtige overvejelser, argumenter eller løsninger på problemstillingen. Eleverne kan så diskutere andre dilemmaer, hvis der er tid. Alternativt kan læreren udvælge dilemmaer i forvejen.
Del 4: Afslutning
Tid: ca. 10 min.
Diskutér med gruppen:
• Hvordan vil du opsummere diskussionen, vi har haft?
• Hvad er den vigtigste pointe, du tager med dig fra samtalen?
• Hvordan har du oplevet at diskutere dette tema?
For at kunne nå målet om at have bidraget til øget refleksion og gensidig forståelse af forskellige perspektiver, er det vigtigt at give plads til den uenighed – eller usikkerhed – om, hvad det vil sige at være dansk – eller hvad det burde sige at være dansk, som måske findes blandt eleverne efter øvelsen.
Del 5: Efterarbejde (kan også laves som forarbejde)
Skriv en tekst, hvor du formidler egne tanker om, hvad det vil sige at være dansk i dag.
Tag udgangspunkt i dine egne erfaringer og i spørgsmålene nedenfor:
- Hvem er det, der er dansk – og hvem er ikke dansk?
- Kan man blive dansk?
- Er der i dine øjne nogen sammenhæng mellem udseende og danskhed?
- Er der nogen sammenhæng mellem tro og livssyn og dét at være dansk?
Dette diskussionsoplæg blev udarbejdet som dataindsamlingsværktøj for forskningsprojektet ’Negotating the nation: Implications of ethnic and religious diversity for national identity’, (2013-2017), finansieret af Norges Forskningsråd (www.prio.org/nation). Oplægget bestod af tekstskrivning (individuelt) og diskussion (gruppe) og blev gennemført med næsten 300 elever på 6 ungdomsuddannelser forskellige steder i landet, efteråret 2015. Resultaterne er opsummeret i et firesiders policy brief: ‘Norskhet i flertall’ kan downloades her.