Nállevealaheamis lea sáhka das ahte joavkkut maŋŋálastojuvvot vuolgaga mielde ja vealahuvvot dán maŋŋálastima vuođul. Nállevealaheapmi sáhttá leat juoga mii háliiduvvo, dat sáhttá laktásit muhtin ideologiijii. Muhto vealaheapmi liikeivnni dahje eará dovdomearkkaid dihte mat čájehit “náli”, sáhttá maid dáhpáhuvvat unnit dihtomielalaččat, go šaddá boađusin daguin ja struktuvrrain dalle maid go ii leat mihkke nállevealaheami áigumuš duogábealde.

Harald Syse ja Peder Nustad čállán
Teakstaoassi vilgesvuođa birra lea Kristin Gregers Eriksen čállán

Nállevealaheapmi ja olmmošgoddimat

Maiddái ollu jagiid maŋŋil Benjamin Hermansena goddima lea bahádahku oassin Norgga almmolaš diđolašvuođas. Dasa leat máŋga ákka, muhto eanemus čielggas lea ahte son gottáhalai dušše fal iežas liikeivnni dihte. Olmmošgoddit leat iežaset navdán ođđanasistan. Dasa lassin ahte dáhpáhusas lea sáhka roavva goddimis vigihis bártnážis, de boktá goddin maid muittuid ráđđenvugiid birra mat dulbmot olbmuid  buot eanemusat, terrora  ja olmmošgoddimiid birra ođđasit historjjás. Mii oažžut assosiašuvnnaid Nazi-Duiskii, aparthiidii ja Ku Klux Klanii.

Benjamina goddin muittuha min nállevealaheami seavdnjadeamos historjjá, ovtta historjjá man buot eanemusat Norgga álbmogis vuosttaldit.

Benjamina goddin muittuha min nállevealaheami seavdnjadeamos historjjá, ovtta historjjá man buot eanemusat Norgga álbmogis vuosttaldit. Čanastagat dán historjái sáhttet leat mielde čilgeme riiddu nállevealaheami doahpaga ektui nu go odne dovdat dan. Go sátni nállevealaheapmi daddjo, de ii leat dat dušše teorehtalaš ipmárdus doahpagis mii lea oassin dulkonrámmain, dat lea maid duolbman ja olmmošgoddimat.

Danin leat maid ollu oahpaheaddjit geaidda lea unohas gullat ohppiin ahte gohčoduvvojit nállevealaheaddjin, ja danin lea doahpagis dakkár fápmu ja váikkuhus mii unnán eará sániin lea. Min gielas gávdnojit muhtin doahpagat maid muhtumin sáhttá atnit molssaeaktun: vealaheapmi, vierisolbmuidballu, vierisolbmuidvašuheapmi, sjovinisma, olggušteapmi. Oktasaš dáin doahpagiin lea ahte dain ii leat seamma fápmu go nállevealaheapmisánis.

Mii lea nállevealaheapmi?

Sátni nállevealaheapmi čujuha sátnái nálli, ja geavahuvvui vuosttaš geardde 1930-logus nasisttalaš nállevealaheaddji ja antisemittistalaš máilmmigova vuostá. Baskkes definišuvnnat sánis čujuhit juste nállái biologalaš fenomenan.

Hástalus ná baskkes definišuvnnain dego nállevealaheapmi lea ge, lea ahte nállejurddašeapmi ii goasse leat leamaš buhtis biologalaš ášši. “Nálli” doahpaga ipmárdussii gullet maid govahallamat kultuvrra ja etnalaš erohusaid birra (Døving ja Bangstad 2015).

Viiddis definišuvdna nállevealaheamis fátmmasta vealaheami iešguđet šlájain, ii ge leat ráddjejuvvon náliide. Okta ovdamearka lea ON 1966 nállevealahankonvenšuvdna, mas “nállevealaheapmi” definerejuvvo ná:

-juohke vealaheapmi, olggušteapmi, ráddjen dahje oidu náli, liikeivnni, vuolgaga dahje nationála dahje etnalaš duogáža dihte.

Girjjis Hva er rasisme? (Mii lea nállevealaheapmi?) čállojuvvon 2015:s,  definereba Bangstad ja Døving nállevealaheami ná (1.kapihttalis):

• Ráddjet ovtta álbmoga iešguđet kategoriijaide gos soapmásiidda addo negatiivvalaš mearkkašahtti (vealtameahttun) iešvuohta.
• Gáržžidit ovtta olbmo identitehta addojuvvon negatiivvalaš dovdomearkkaide ovtta kategoriijas.
• Geavahit negatiivvalaš dovdomearkkaid ággan vuollásteapmái ja vealaheapmái.

Dát definišuvdna čujuha ahte nállevealaheapmi ovtta dáfus lea eanet go ovdagáttut, ja nuppi dáfus ahte lea eanet go vealaheapmi. Bangstad ja Døving mielde čadno nállevealahandoaba ovdagáttut ja vealaheapmi ovttas: nállevealaheapmi lea mis go ovdagáttut ákkastallet vealaheami.

Vealaheapmi eaktuda maiddái fámu. Álkiduvvon definišuvdna muitala ahte nállevealaheapmi lea ovdagáttut oktan fámuin. Dát definišuvdna čujuha ipmárdussii ahte nállevealaheapmi mii deattuha struktuvrralaš nállevealaheami, nu go nállevealaheami mii gávdno servodagas, leaš dál oktan makkárge nállevealaheaddji vuođđojurdagiin dahje dan haga.

Fuomášupmi fápmui ja servodatdássái dahká ahte soapmásat earuhit nállevealaheaddji ovdagáttuid oktan áššin ja nállevealaheami eará áššin. Buohkain sáhttet leat nállevealaheaddji ovdagáttut. Muhto dušše sii geat gullet majoritehtaid searvái – čuvgesvaragat oarjemáilmmis – sáhttet nállevealahan ládje láhttet.

Dákkár čuoččuhusas nappo ii leat sadji čuoččuhussii ahte gávdno vuostálas nállevealaheapmi, nu gohčoduvvon nállevealaheapmi unnitloguálbmogis majoritehta vuostá. Dákkár čuoččuhusat maid vuosttalduvvot. Ovdamearkka dihte oaivvildit soapmásat ahte buohkat sáhttet doaibmat nállevealaheaddjin, muhto ahte sajádat juogo unnitloguálbmot dahje majoritehta mearrida gusket go dagut dušše gaskavuođaide, vai sáhttet go maid čadnot  struktuvrraide (Kendi, 2019).

Nállevealaheami dásit

Go nállevealaheaddji govahallamat leat vuođđun servodatstruktuvrii seamma ládje go apartheid ráđđenvuohki doaimmai Lulli-Afrihkás ovdal 1994, de ii leat dat dat seamma go ahte ovttaskas olmmoš jurddaša dahje dahká maide nállevealahemiid. Michel Wieviorka lohká ahte gávdnojit njeallje dási nállevealaheamis iešguđet servodagain (The Arena of Racism 1995, 5. kapihtal):

• Dat mii lei ovdal nállevealaheami, infranállevealaheapmi, man dovdomearkkat leat iešguđet lágan vierisvaši mállet.
• Hágganan nállevealaheapmi, muhto aŋkke čielgasit oidnosis servodagas – earret eará dakkár mii boahtá oidnosii miellaguoddoiskkademiin.
• Nállevealaheapmi mii lea politihkalaš, sáhttá dadjat dalle go nállevealaheaddji guottut leat vuođđun (politihkalaš) lihkastahkii.
• Nállevealaheapmi mii lea ollislaš, vuođđun stáhta organiseremii ja vuolggasadjin olggušteapmái ja doarrádallamii.

Dávjá geavahuvvo sátni árgabeaivealaheapmi nállevealaheami birra Wieviorkas vuosttaš dásis. Árgabeaivealaheamit leat dat mat leat unnit eanet soaittáhaga guottut ja dáhpáhusat maid “sii/ dat nuppit” servodagas šaddet vásihit. Dat sáhttet leat eahpesihkkaris geahčastagat sevdnjesvarat olbmuide t-bánas dahje vuosteháhku oažžut somálialaččaid ránnján.

Nállevealaheami historjá

Doaba nállevealaheapmi gullui vuosttaš gearddi akademalaš čállosis 1922:s Belgias, sálken čuoččuhusaid vuostá ahte germánalaččat atnet náliset badjelis earáid.

Doabá nálli lea ollu boarráset. Dat gullostii juo 1500-logus ja dalle eanet fuolkevuođa mearkkašumis. Biologalaš nállevealaheapmi, mii dávjá čadno koloniseremii, šlávvavuhtii ja apartheid:i, boahtá čuvgehusáiggi ja ođđaáigásaš ja dieđalaš ovdáneami áiggi 1700-logu rájes. Danin sáhttá maid gohčodit biologalaš nállevealaheami ođđaáigásaš nállevealaheapmin. Nállediehtagis evttohuvvui šláddjet olbmuid oinnolaš fysiologalaš erohusaid vuođul, ja soames nu gohčoduvvon nálledutkit ákkastalle servodatlaš árvoortnega ásaheami dákkár klassifiserema vuođul. Ođđa nálledieđa  buvttadii ipmárdusa ahte olbmot leat vuosttažettiin  fysalaš antropologalaš ovttadat, ovdalii go ovdamearkka dihte oskkolaš ovttadagat. Dása sáhttá maid lasihit ahte ii nálledieđa ge buktán stuorrát doarjaga nasisttalaš govahallamiidda hearrávuođa birra. Nasisma lei myhtavuđot arvat meaddel dan maid fysalaš antropologiija doarjjui.

Nállerádji biologiija ja kultuvrra vuođul

Gáldu:Deutsches Konversationslexikon, 1890.

Dát kárta lea vižžon muhtin duiskka 1890 dábálašdiehtoleksikonas. Dás kategoriserejuvvojit olbmot golmma váldočerdii: kaukásialaš čearda, sevdnjesvarat čearda ja mongolalaš čearda. Maŋit oasis 1800-logus ja vuosttaš oasis 1900-logus ledje viiddis govahallamat Oarje-Eurohpás ja USA:s ahte olbmuid sáhtii juohkit čielga sierranas čearddaide sin biologalaš iešvuođaid vuođul, ja ahte eurohpalaš kultuvra lei ovdánan eanemusat. Ipmárdus ahte kulturovdáneapmi lei joavkku biologalaš vejolašvuođaid duohken, lei bures cieggan oarjemáilmmi jurddašeapmái.

Oaidnu ahte eará kultuvrrat leat vuolitárvosaččat eai ge leat ovdánan, lei ovdal dan áiggi go biologalaš nállevealaheapmi iđii.

Ovdal biologalaš nállevealaheami, lei govva ahte eará kultuvrrat adnojuvvo vuollelis ja dakkár kultuvran mat eai lean ovdánan. Vilges eurohpálaččat oaivvildedje ahte unnit intelligeansa lei sivvan dasa manin sii oidne muhtin kultuvrraid vuollelis.

Dál orru leame dat ipmárdus ahte biologalaš nállevealaheapmi lea leamaš dušše biologiija birra. Dat gal lea boasttoipmárdus. Ovdal lei ipmárdus ahte leat nana gaskavuođat gaskal ipmárdusa kultuvrra birra ja árbejuvvon iešvuođaid.

Viiddis diehtu das ahte sevdnjesvarat afrihkkálaččat lullistáhtain ja lulli-Amerihkás koloniijaáigge dulbmojuvvo, lea váikkuhan dasa ahte olbmuin lea boasttoipmárdus das ahte nállevealaheapmi guoská dušše olbmuide geat leat sevdnjesvarat.

Klassihkalaš nállevealaheapmi gulai dušše olbmo olggosoaidnimii, muhto ii dušše liikeivdnái. Nállevealaheaddji máilmmigovas oidnojuvvui maid ahte álbmogat main leat čuvgesvarat olbmot, nu go ruoššat, sápmelaččat ja inuihtat leat vuolitárvosaččat. Dát rehkenastojuvvo gullat mongolalaš olmmoščerdii, ja dat karakteriserejuvvojit dego dievas “oanehisgállot” čeardan, go fas “guhkesgállot”  olbmoščearddat gulle jovkui mat leat alitárvosaččat.

Nállevealaheapmi náliid haga

Ođđasit genadutkan lea hilgon jurdaga ahte gávdnojit iešguđet olmmošnálit. Olgguldas áiccahahtti dovdomearkkat, mat ovddeš nállediehtagis ledje dehálaččat, eai leat dattetge nu iešguđetláganat go siskkáldas dovdomearkkat maid sáhttá oaidnit dušše ovdánan laboratoriarusttegiiguin. Ii leat vejolaš oaidnit ovdamearkka dihte makkár varrajovkui olmmoš gullá dušše dan mielde maid diehtá su liikeivnni birra. Muhtimat oaivvildit ahte máhtus genehtalaš erohusaid birra olmmošjoavkkuid gaskka (populašuvnnaid) lea dálkkaslaš árvu, muhto dan ii sáhte lihkká goallostit govahallamii ahte gávdnojit ovttalaš olmmošjoavkkut maid sáhttá navdit sierra “nállin”.

Vaikko genetihkka áigá juo lea hilgon beaggima nállediehtaga birra, de leat lihkká máŋggas geat dál ain hupmet “nállevealaheapmi náliid haga” birra.

Vaikko genetihkka áigá juo lea hilgon beaggima nállediehtaga birra, de leat lihkká máŋggas geat dál ain hupmet “nállevealaheapmi náliid haga” birra. Dainna oaivvilduvvo ahte joavkojuohkin odne čuovvu sirremiid (nu go ovdamearkka dihte kultuvra, osku dahje čearddalašvuohta) seammás go govahallamat , ovdagáttut ja duolbmunmekanismmat leat seamma láganat go dat maid gávdnat biologalaš (ođđaáigásaš) nállevealaheamis. Dákkár čielggadeamit ákkastallet viidábut defineret nállevealaheami, ahte lea eanet go dušše vealaheapmi náli vuođul.

Doaba nálleduhttin čujuha prosessii mas navdojuvvon dahje duohta dovdomearkkat ovtta joavkkus,  dahkkojit “nálle”. Das oaivvilduvvo ahte kultuvrralaš dahje oskkoldatlaš dovdomearkkat navdojit leat vuođustuvvon olbmo máttuide, eai ge danin sáhte rievdaduvvot (Bangstad 2017). Áigeguovdilis ovdamearka sáhttá leat ipmárdus ahte dáža muslimat eai goasse sáhte bealuštit demokratiija ollásit, juste danin go leat muslimat.

Maiddái klassihkalaš nállevealaheapmi lei boađus proseassas mas muhtin joavkkuide  addojuvvo iešvuođat olggosoaidnima vuođul.  Nálleduhttin ii leat danin dušše juoga mii guoská kultuvrralaš nállevealaheapmái, lea vejolaš hupmat ahte buot nállevealahanortnegat leat nállehuhttimat. Dát čilge maid doahpaga geavaheami čujuhandihti sidjiide geat vásihit nállevealaheami. Soapmásat vuoruhit dadjat doahpagiid dego nálleduhttojuvvon olbmot, go háliidit válddahit iešguđet olmmošjoavkkuid mat gillájit nállevealaheami, leaš dál Afrihkká-amerihkálaččat, álgoálbmogat, olbmot geaid duogáš ii leat oarjemáilmmis dahje earát.

Čuvgesvaratvuohta ja eará olgguldas dovdomearkkat

Kristin Gregers čállán 

Liikeivnnis ja eará olggosoaidnimis lea dehálaš rolla nállevealaheamis. Nállevealaheapmi mearkkaša badjelgeahččanvuođa kultuvrras ja oskkus, muhto dát elemeanttat čadnojit oktii olggosoaidnimii, nappo iešvuođat maid ii sáhte eret válljet.

Oarjemáilmmis leat dát čadnon árbevirolaš govvidemiide ahte eurohpálaš dahje oarjemáilmmálaš olbmuin lea čuvgesvaratvuohta eanemus guovddáš dovdomearka. Čuvgesvaratvuohta navdojuvvo eanemus normálan, ja eará liikeivnnit dovddahit juogalágan earáláganvuođa.

Ovdamearka: adopterejuvvon norgalaš gii lea sevdnjesvarat lea árvideames ožžon dávjjit gažaldaga iežas vuolgagis. Su čuvgesvarat oappás hárve jerrojuvvo seamma.

Čuvgesvaratvuohta navdojuvvo eanemus normálan, ja eará liikeivnnit dovddahit juogalágan earáláganvuođa.

Dutkamis nállevealaheami birra lea dát dovddaheapmi mielddisbuktán eanet beroštumi dutkat juste govahallamiid čuvgesvaratvuođa birra, govahallan ahte dihto olggosoaidnin lea dat mii lea normála. Dát dieđasuorgi gohčoduvvo čuvgesvaratvuođadutkan, ja lea  earenoamáš viiddis USA:s gos lea guhkes historjá nállesirremis ja gos vealaheami viidásetfievrrideapmi lea mielddisbuktán ahte erohusat vilgesolbmuin ja čáhppesolbmuin leat hui čielgasat.

Čuvgesvaratvuođaoahpus čájehuvvo earret eará makkár ovdamunit olbmuin geat leat čuvgesvarat, leat oarjemáilmmi servodagas. Vilges ovdamunit leat ovdamearkka dihte dat ahte ii dárbbat dovdat politiijaid čalmmusteami náli dihte, dahje ii dárbbat vásihit mikrovaši, nu go ovdamearkka dihte ahte álo fertet vástidit gažaldagaide ahte gos don duođas leat eret. Dahje dan ahte álo leat don gii muittuhuvvot ahte leat earálágan, danin go it sáhte iežat identifiseret govaiguin mat leat oahppogirjjiin.

Dehálaš ášši čuvgesvaratvuođas, seammá go eará olbmuide geain leat  kultuvrralaš ovdamunit, nu go heteroseksuála olbmuide dahje buresbirgejeddjiide, lea ahte ovdamunit mat sis leat, leat oaidnemeahttumat eatnasiidda sis geat gullet dán jovkui – dat dovdo normálan. Eanas olbmot eai jurddaš iežaset ovdamuniid birra, ovdal go dat áitojuvvot. Muhto dát ovdamunit leat hui čielgasat sidjiide geaidda daid váikkuhusat čuhcet  negatiivvalaččat. Ovdamunit  duođaštuvvojit kultuvrralaččat sajáiduvvan govahallamiid ja dulkonmálliid bokte, mat dahket ahte dat orrot leame lunddolaččat ja dárbbašlaččat. Dat mii earuha čuvgesvaratvuođa/ liikeivnni eará kategoriijain mat leat vuođđun systemáhtalaš vealaheapmái, leat dat guhkes historjjálaš áššit ruovttoluotta imperialisma-áigái, koloniijaáigái ja šlávvavuhtii  (Fylkesnes, 2019).

Liikeivdni ii mearkkaš dan seamma buohkaide geain lea vejolašvuohta háhkat alcces saji go leat vielgadat, dahje buohkaide geat biddjojit ii-vielgat sadjái.

Seammás sáhttá čuoččuhit ahte liikeivdni ii mearkkaš dan seamma buohkaide geain lea vejolašvuohta háhkat alcces saji go leat vielgadat, dahje buohkaide geat biddjojit ii-vielgat sadjái. Ingunn Eriksen (2017) lea iežas dutkosis čájehan movt “vielgat” ja “ruškat” doibmet sosiálalaččat dahkkon identitehtaluohkkán masa oahppit joatkkaskuvllas bidje iežaset, mas maŋit áiggis identifiserejedje ahte “vielgat = čeahppi skuvllas ja huvddalaš” ja fas ahte “ruškat = čuorbi ja stuibmái”. Kategoriijat leat huksejuvvon dainna jurdagiin ahte vilges liiki sáhttá dohkkehuvvot “ruškes” luohkás ja nuppegežiid. Nappo ii lean mearriduvvon guđet gulle nálihuvvon kategoriijaide. Dasa lassin dáhpáhuvve dulkomat ja šiehtadallamat das ahte maid “vielgat” ja “ruškat” mearkkašit konkrehta dilálašvuođain. Dákkár oktavuođas maiddái oahpaheaddji biddjo “vilges” / “ruškes” joavkkuide, mii fas váikkuha su pedagogalaš doaibmanvejolašvuođaide.

Lea maid dehálaš leat dihtomielalaš erohusaide gaskal USA, gos earru gaskal vilgesolbmuid ja Afrihkká-amerihkálaččaid lea sierradilis vealaheami vuolggasajis, ja Norggas, gos eará identitehtadovdomearkkat sáhttet leat vuođđun ja dohkkehit systemáhtalaš vealaheami.  Bákkolaš oktiisuddadanpolitihkas sámi álbmoga vuostá, mas lei čielga nállevealaheaddji ideologalaš duogáš,  ii lean nu olu dadjamuš sin liikeivnni birra, muhto eará rumašlaš ja kultuvrralaš dovdomearkkaid birra mat adnojuvvo vuolitárvosažžan  eai ge čuvvon ráđđejeaddji Norgalaččaid kultuvrra. Dát deattuha dárbbu čiekŋalit suokkardit makkár (jurddašuvvon) rumašlaš iešvuođat, sosiála ja kultuvrralaš dábit bohtet nálihuvvon govahallamiidda badjelgeahččanvuođas ja duolbmumis. Dákkár suokkardallan mielddisbuktá vuođu movt systemáhtalaččat sáhttá beassat eret ja vuosttaldit dákkár govahallamiid – sihke oktagaslaš ámmátdoaimmaheamis ja maiddái skuvlla rievdadeamis institušuvdnan.

Liikeivnnis lea lihkká dadjamuš maiddái Norggas. Earret eará lea dát čielggas gaskal norgalašvuođa ja vilges liikeivnni čanastagas. Dát čanastat boahtá earret eará ovdan  dutkamis maid Marta Bivand Erdal ja Mette Strømsø (2020) leaba dahkan. Soai leaba čađahan oahpahusmálle norgalašvuođa birra 300 oahppái guđa joatkkaskuvllas. Ságastallamat ohppiiguin čájehit ahte gávdnojit máŋggalágan ipmárdusat norgalašvuođas, muhto áššiin dego gielas ja liikeivnnis lei čielgasit dadjamuš. Gažaldat liikeivnni birra  almmostahttá eahpečielggasvuođa mii maiddái lea dávjá gullon áššáigullevaš nállevealahandigaštallamis. Ohppiid mielas liikeivnnis ii galgga leat dadjamuš, muhto seammás lea liikeivdni guovddážis ahte adnojuvvo go soames norgalažžan vai ii.

Girjjálašvuohta

Bangstad, Sindre/ Døving, Cora Alexa (2015). Hva er rasisme?. Oslo: Univerisitetsforlaget.

Døving, Cora Alexa og Peder Nustad (2019). Hva er rasisme og hva kan skolen gjøre? Oslo: HL-senteret.

Goldberg, D. T. (2015): Are we postracial yet?. UK and Cambridge: Polity Press

Kyllingstad, Jon R. (2004). Kortskaller og langskaller: Fysisk antropologi i Norge og striden om det nordiske herremennesket. Oslo: Scandinavian Academic Press.

Murji, K. and Solomos, J. (eds) (2015). Theories of Race and Ethnicity. Contemporary debates and perspectives, Cambridge: University Press.

Skorgen, Torgeir (2002). Rasenes oppfinnelse: Rasetenkningens historie. Oslo: Spartacus

Wieviorka, Michel (1995). The Arena of Racism. London og New York: Sage.

Antisemittismma sáhttá defineret negatiivvalaš guoddun ja dahkun juvddálaččaid vuostá dahje dan vuostá man ipmirda “juvddálažžan”, go vuolggasadjin leat dihto govahallamat juvddálaččaid birra (HL-guovddáža vuođul 2017). Dálá antisemittisma lea guhká gávdnon eurohpálaš historjjás.

Vibeke Moe čállán

Antisemittisma Norggas dál

Antisemittisma lea ovttastuvvon fenomena. HL-guovddáš lea kárten guottuid juvddálaččaid vuostá Norgga álbmogis golmma oalis: affektiivvalaš oalli (sympatiija antipatiija šláddjen) kognitiivvalaš oalli mas leat čanastagat ovdagáttuide ja stereotiippalaš govahallamii, ja dasa lassin oali mas mihtida dási sosiála gaskkain (HL-guovddáš 2012; Hoffmann ja Moe 2017). Bohtosat čájehit ahte antisemittisma lea unnon buot oliin 2012:s 2017 rádjái, vaikko sihke ovdagáttut, antipatiija ja čájehuvvon sosiála gaska juvddálaččaide ain gávdno álbmogis.

Bohtosat čájehit ahte antisemittisma lea unnon buot oliin 2012:s 2017 rádjái.

Seammás čájeha raporta ahte juvddálaččat dovdet iežaset eanet oaguhuvvon. Dát sáhttá boahtit terrordaguin juvddálaččaid vuostá ja juvddálaš guoskevaš diŋggaid vuostá, antisemittisma interneahtas dahje go vásihit antisemittismma árgabeaivvis.

HL-guovddáža raporta čájeha maid ahte leat čavga oktavuođat gaskal antisemittismma ja Israel-Palestina-gičču Norggas. Sin gaskkas geain leat pro-palestinalaš dahje njuolgut anti-israellaš guottut leat maid eatnašiin negatiivvalaš guottut juvddálaččaid ektui. Máŋggas vástideddjiin ovddidedje maid oainnu ahte gižžu gaskal Israela ja Palestina leat sivvan negatiivvalaš guottuide juvddálaččaid ektui.

HL-guovddáža čoahkkáigeasus bohtosiid buohtastahttimis ovdagáttuid, antipatiija ja sosiála gaskka, eai leat čielga erohusat gaskal muslimaid ja álbmogis muđui.

Almmolašvuođas lea leamaš ollu digaštallan muslimaid guottuid birra juvddálaččaid vuostá. HL-guovddáža čoahkkáigeasus bohtosiid buohtastahttimis ovdagáttuid, antipatiija ja sosiála gaskka, eai leat čielga erohusat gaskal muslimaid ja muđui álbmoga.  Guorahallan čájeha lihkká eanet ovdagáttuid muslima vástideddjiin juvddálaččaid vuostá. Ovdamearkka dihte lohket 28 % muslima vástideddjiin ahte sii leat ovttaoaivilis čuoččuhussii “Máilmmi juvddálaččat barget čihkosis ovddidit juvddálaččaid beroštumiid”, ja dušše 14 % álbmogis muđui. Mii guoská sosiála gaskii ja antipatiijii, de eai leat lihka stuora erohusat gaskal muslimaid geat vástidedje ja muđui álbmoga. Sosiála gaskka ektui čájeha guorahallan eanet negatiivvalaš guottuid muslimaid gaskkas, muhto affektiivvalaš oalis lea nuppe ládje: vuosteháhku juvddálaččaid vuostá lea stuorit álbmogis muđui go muslimain.

Mii lea antisemittisma?

Antisemittismma historjá juhkkojuvvo dávjá iešguđet dásiide, mas vuosttaš dássi, gaskaáiggi rájes loahpageahčái 1800-logu, lei oskkolaččat (kristtalaš) eaktuduvvon, ja nubbi dássi fas nationalisttalaš ja nállebiologalaš, nu go ovdanbođii ravdamearálaččat nasista-áigge. Okta dovdomearkkain antisemittistalaš govahallamin lei ahte daid sáhtii álkit heivehit beaivválaš digaštallamiidda ja danin ilbme ain ođđa hámiin. Maŋŋil nuppi máilmmisoađi ledje sihke Holocaust ja Israel-palestinalaš gižžu čujuhanrámman govahallamiidda. Muhtin dutkit lohket dán dási goalmmát dássin antisemittisma historjjás, muhto lea digaštallan das ahte lea go sáhka “ođđa” antisemittisma birra (geahča ovdamearkka dihte Bachner 2004; Wieviorka 2005).

Sáhttá čuoččuhit ahte juste ovttasteamit boares ja ođđa elemeanttain sihke historjjálaččat ja dálá áiggis leat dat mat buoremusat govvidit antisemittismma.

Sáhttá čuoččuhit ahte juste ovttasteamit boares ja ođđa elemeanttain sihke historjjálaččat ja dálá áiggis leat dat mat buoremusat govvidit antisemittismma. Ieš tearbma “antisemittisma” hábmejuvvui 1870-  jagiin duiskkalaččas Wilhelm Marr. Dan áigge geavahuvvui tearbma govvidit politihkalaš-ideologalaš lihkadusa mii barggai dan vuostá maid olbmot jurddašedje negatiivvalaš servodatovdáneapmin “juvddálaš hearrávuođa” guvlui. Lihkadus lei reakšuvdnan juvddálaččaid luvvemii mii mielddisbuvttii sidjiide borgárvuoigatvuođaid (juvddálaččaid friddjandahkan), ja juvddálaččaid sosiála loktemii seamma áiggis (geahča ovdamearkka dihte Jacob Katz 1980). Doaba lea álgoálggus laktašuvvan dan áigodaga nállediđolaš anti-juvddálaš jurddašeapmái, muhto geavahuvvo dán áigge viidábut, vai gokčá maiddái ovddeš oskkolaččat eaktuduvvon juvddálašvašuheami ja maŋit áiggi šlájaid anti-juvddálaš guottuin.

Antisemittismma sáhttá dán viiddiduvvon ipmárdusa mielde oanehaččat definerejuvvot negatiivvalaš guoddun ja dahkun juvddálaččaid vuostá dahje dasa mii ipmirduvvo “juvddálažžan”, ja vuođđun dasa leat dihto govahallamat juvddálaččaid birra.

Antisemittisma lea aŋkke doaba man birra riidalit dávjá. Dasa leat máŋga ákka ja lea muhtin muddui historjjálaččat eaktuduvvon. Maŋŋil nuppi máilmmisoađi bahán adnojuvvo čielga negatiivvalaš guottut juvddálaččaid vuostá Eurohpás. Vaikko gaskasoahteáiggi Eurohpás  ledje olbmot geat  rahpasit navde iežaset “antisemittistan”, de lea dat meastta veadjemeahttun odne. Okta váikkuhus das lea ahte digaštallamat antisemittismma birra dávjá šaddá digaštallan juste dan doahpaga definišuvnna birra. Antisemittisma lea, nu go dat albmana iešguđet dilálašvuođain, juogo skuvllas, skuvlašilljus dahje eará báikkiin, maiddái čielga gaskavuođalaš albmoneapmi. Dat mearkkaša ahte lea báidnojuvvon ja dulkojuvvon ain dihto dilálašvuođaid mielde ja sin gaskkas geat leat dán dilálašvuođas.

Historjjá mearkkašupmi: govahallamiid guhkes sárgát

Antisemittistalaš guottut leat čuožžilan dihto govahallamiin juvddálaččaid birra, jurdda ahte juvddálaččain leat dihto iešvuođat ja dovdomearkkat mat leat negatiivvalaččat. Dákkár kultuvrralaččat sirdojuvvon govahallamat heivehuvvojit iešguđetlágan historjjálaš ja servodatlaš dilálašvuođaide. Seammás čájehit dutkosat antisemittistalaš govahallamiid historjjás movt muhtin vuođustuvvon ákkat geardduhuvvojit iešguđet áiggiid.   Jurdda ahte juvddálaččat leat behtolaččat, apmasat ja fámolaččat leat ovdamearkkat dákkár vuođđojurddašeamis.

Vuođđojurdda antisemittistalaš jurddašeamis lea ahte  juvddálaččat leat behtolaččat, apmasat ja fámolaččat

Buot joavkohuksehusat mielddisbuktet juogalágan rádjageassima gaskal “mii” ja “sii”. Go dahkat gova “dain earáin, de dahkko maid seammás govvidus “mis”, mii govvida makkár árvvut ja áššit loktejuvvojit dehálažžan. Mii guoská antisemittismii, de sáhttá maid hupmat dan birra ahte juvddálaččat šaddet juogalágan “vuostebeallin” mii- oktavuhtii. Konkrehta áđat mat leat hábmen anti-juvddálaš stereotiippaid, leat vuolgán dihto dárbbuin dahje váttisvuođain, dahje jurddaleavvamiin seamma áiggis. Jus galgat ipmirdit antisemittismma historjjá de fertet geahččat makkár doaimmat govas “juvddálaš” leat leamaš dán oktavuođas.

Navdohistorjjálaš ovdanbuktimat antisemittismma historjjás leat earret eará čájehan makkár govahallan “juvddálačča” birra gaskaáiggis lei báidnojuvvon opposišuvnnas gaskal risttalašvuođa ja juvddálašvuođa. Čuvgehusáiggis, go jáhkku jierpmálaš lunddolaš jurddašeami birra lei guovddážis, de sáhtii juvddálašvuohta vuostálastojuvvot (hartkorn) religiovnnaiguin muđui, ja adnot eahpejierpmálažžan ja dakkár mii vuosttilda dan áiggi vuoiŋŋa.Maŋŋil Ruošša váldegomiheami, gulle govat juvddálaččain vejolaš váldegomiheddjiide ja ledje duođalaš áittan govahallama dihte “juvddálašbolsjevika”  (“jødebolsjeviken”) birra, ja konspiratuvrralaš lihttun gaskal juvddálaččaid ja kommunisttaid. Nie leat govahallamat juvddálaččain rievddadan historjjá čađa, dađi mielde go servodat rievdá.

Teologalaš vuostálasvuođat gaskal juvddálašvuođa ja risttalašvuođa sáhttet historjjálaččat navdojuvvot deháleamos kultuvrralaš gáldon anti-juvddálaš govahallamiidda Eurohpás.

Teologalaš vuostálasvuođat gaskal juvddálašvuođa ja risttalašvuođa, mat iešalddis leat čadnojuvvon gažaldahkii ahte lei go Jesus Messias,  sáhttet historjjálaččat navdojuvvot deháleamos kultuvrralaš gáldon anti-juvddálaš govahallamiidda Eurohpás. Dutkit digaštallet gávdnui go antihkka-áiggis juo juvddálaččaid doarrádallan mii lei vuođđuduvvon anti-juvddálaš guottuide. Ruossagárggaid mátkkiid oktavuođas ihte lihkká čielgasit vašálašgovat, sihke juvddálaččain ja muslimain, ja vuosttažat ihte álggus 1100-logu. Eurohpá antisemittismma historjá sáhttá dán vuođul leat sullii duhát jagi boaris. Dovdomearkkat joavkofokuserejuvvon ovdagáttuin nu go antisemittismas lea ahte dat čuohcá dán guhkes historjái, ja govahallamiid ovdahistorjjás lea dadjamuš dáhpáhusaid vásáhusaide ja dulkomiidda. Seammás sáhttá leat stuora erohus das movt juoga vásihuvvo, movt dat ipmirduvvo birrasis ja movt dat lea oaivvilduvvon.

Dehálaš vuolggasadji antisemittismma praktihkalaš gieđahallamii sáhttá leat diehtu historjjálaš konteavstta birra.

Jearahallaniskkus mii čađahuvvui HL-guovddážis , lea duođaštan vásihusaid antisemittismmas norgga juvddálaččaid gaskkas (Døving ja Moe 2014). Iskkus ovdanbuktá maid guhkes ovdahistorjjálaš ovdagáttut mearkkašit informánttaid dulkomii negatiivvalaš vásáhusain. Vásáhusaid gaskkas mat informánttain ledje árbevirolaš stereotiipa juvddálaččain, ledje vásáhusat maidda gulle govahallamat “ruhtajuvddálačča” birra eanemus dábálaččat.

Okta historjjáin boahtá 14-jahkásaš bártnis Oslos eret. Son lei máŋgii vásihan skuvllas hárdima mas mieloahppit atne dán govahallama vuođđun. Givssideapmi dáhpáhuvai go oahppit vuos bálko smávvaruđaid su vuostá ja dan maŋŋil jerre manin son ii, guhte lea juvddálaš,  áiggo daid čoaggit.  Dát ledje oahppit geaid son govvidii “bivnnuhin” geat dáid čađahedje, ja dáid dáhpáhusaid vuođul šadde vel eanet “čaffadin”.  Dáhpáhusat čohkkejedje dávjá ollu gehččiid (čuođi) mihto dávjjimusat gaskal vihtta ja logi. Ledje álo bártnit geat hárde su, muhto “nieiddat boagustedje”, nu go ieš muitala. Bártnážii lei dát hui loavkašuhtti.

Jus galgá sáhttit ipmirdit movt vásáhusat joavkovuođustuvvon ovdagáttuin čuhcet vásiheaddjái, de sáhttá leat dárbu fuomášuhttit ahte dáhpáhusain dávjá lea viidát konteaksta go dat mii lágoálggus ovdanboahtá dilálašvuođas. Antisemittismma gieđahallamis lea dieđus historjjálaš duogáža birra dehálaš vuoggasadji.

Okta dain govahallamiin mat eanemusat leat adnon juvddálaččaid birra lea vižžojuvvon muitalusas Judasa birra. Su beahttin Kristusis lea váldoášši juvddálaš behtolašvuođas, juvddálačča birra mii lea anti-kristtalaš ja sivalaš Kristusa jápmimii. Dat ahte Judas oaččui ruđaid beahttima ovddas, lea mielde vuođusteame jurdaga ahte juvddálaččat anistuvvet materiálalaš árvvuid. Kristtalaš govahallama vuođul Judasis, guhte divttii iežas ostojuvvot ruđain, bohciida govva  ahte juvddálaččat oppalaččat anistuvvet ruđaid.

Judasa beahttin Kristusis lea váldoágga govahallamii juvddálaččaid behtolašvuođas, ja seammás juvddálaččaid ruhtaanistuvvamii.

Dán gova sajádat darvánii maiddái gičču bokte mii lei Eurohpás gaskal girko- ja gonagasfámu. Árra gaskaáiggis gávdnojedje juvddálaččat buot fidnosurggiin, muhto gávppašeamis ledje  ollu ovddastuvvon. Máŋgga sajis lei maid lobiheapme juvddálaččaide eaiggáduššat eatnamiid, ja danin mielddisbuvttii gávpefidnu vejolaš ealáhussuorggi. 1000-logus rievddai, ja juvddálaččat ožžo gilvvu eará joavkkuin geat maid galge eallit gávppašemiin. Seammás lei ruhtalonen bivnnuhis doaibma, ja juvddálaččaide eai guoskan Girku mearrádusat ahte risttalaččaid ii leat lohpi lonet ruđa reanttuid vuostá.

Duohtavuođas eai lean juvddálaččat goasse okto ruhtalonendoaimmaheaddjin Eurohpás (earret Englánddas ovtta áiggi 1100-logus), ja dušše čielga unnitlohku juvddálaččain barge dán fidnus. Nuortan ledje juvddálaččat árbevirolaččat geafit. Muhto govahallan juvddálaččas dego ruhtalonejeaddji lei cieggan Eurohpálaččaid čalmmiide. Okta ovdamearka man bures dát govahallan lea cieggan eurohpálaš kultuvrii, sáhttá leat  Shakespeare hápmi Shylock, boares juvddálaš ruhtalonejeaddji čájálmasas  «Købmanden i Venedig». Go Shakespeare čálii dán bihtá, de ledje juvddálaččat leamaš gevrejuvvon eret Englánddas badjel 300 jagi (1290 rájes, bihttá čállojuvvui 1596/7). Ođđaáigásaš Eurohpá ovdánemiin oktanaga, rivde maid antisemittistalaš stereotiipat. Ná searvadahttá maid “ruhtajuvddálačča” govahallan maiddái riikkaidgaskasaš ruhtafámu, kapitalistta ja bursaspekulántta.

Go negatiivvalaš iešvuođat čadnojuvvojit nállegovahallamiidda ja biologiijii, de šaddet dat maid dat mat leat giddejuvvon oktagaslaččaide, beroškeahttá sin daguin.

Guovddáš elemeanttanállevealaheaddji “ođđaáigásaš” antisemittismmas lei juste dat ahte govahallamat  sajustedje nállebiologalaš jurdagiid. Vaikko joavkohuksen juvddálaččain maiddái ovdal ledje vuođđomearkkašandahkki dovdomearkkat – jurdda ahte “juvddálaččas” ledje dihto dovdomearkkat – de šaddá dat dál mearrideaddji ja váikkuheaddji govva sis. Go negatiivvalaš iešvuođat čadnojit nállegovahallamiidda ja biologiijii, de šaddet dat seammás dat áššit mat leat darvánan oktagaslaččaide sorjjasmeahttumit sin daguin. Ođđaáigásaš antisemittismma govahallan “juvddálašvuođas” mielddisbuvttii seammás ahte sirdin ii lean šat okta vejolašvuohta movt beassat eret anti-juvddálaš doaibmabijuin. Muđui leat nasisttalaš ja ođđaáigásaš anti-semittisttalaš doahpagiid dovdomearkkat “juvddálašvuođa” birra dego juoga mas lea abstrákta sturrodat mii fátmmasta buot man nasismma vuosttaldii, leaš dál politihkalaš vuosttaldeaddjit, servodatovdáneami dovdomearkat dahje maid ođđaáigi iešalddis.

Joavkohuksehus šaddá “ollašuhtti profetiijan”

Luohkkálanjas sáhttet šaddat digaštallamat dan birra ahte man muddui govahallamat dán birra leat vuolgán duohtavuođas. Eanas háviid sáhttá leat vejolaš gávdnat “ákkaid” govahallamiidda go gávdná ovdamearkkaid duohtamáilmmis. Boasttojurddaboađus (dahje joavkohuksehus) šaddá go rievdada jurdaga dákkár oktagaslaš dáhpáhusain nu ahte šaddá iešvuohtan buot juvddálaččain. Stereotiippalaš govahallamiin lea maiddái dávjá dáhpi ahte šaddet duođašteaddjin alcceset juste dan dihtii go dat ovddidit muhtin muddui ipmárdusa duohtamáilmmis ja ahte ovdamearkkaide mat doaibmet dáid dovdomearkkaid vuostá, addo hui unnán árvu (geahča ovdamearkka dihte Robert S. Wistrich 1999).

Stereotiippalaš jurddašeapmi addá dihtolágan “čalbmelásiid” – mii oaidnit maid háliidit.

Ná sáhttá stereotiippalaš jurddašeapmi lohkat ahte addá vissis sorttat “čalbmelásiid” – mii oaidnit maid háliidit. Historjjálaččat leat joavkovašuheaddji govahallamat maiddái váikkuhan dihto servodatdillái, go unnitloguálbmot lea ožžon gáržžiduvvot iežaset friddjavuođa majoritehta govahallama dihte. Okta ovdamearka antisemittismma historjjás leat historjjálaš gáržžideamit juvddálaččaide ahte sii eai ožžon eaiggáduššat eatnamiid. Dát mielddisbuvttii ahte juvddálaččat vuoruhedje gávpedoaimmaid ealáhussuorgin. Danne duođaštuvvo govahallan juvddálaččain ahte sidjiide lea ruhta dehálaš. Govahallan “ruohtajuvddálaččas” “čilgejuvvo”maid dávjá čujuhemiin muhtin dovddus rikkis oktagaslaš obmui. Ná mielddisbuktá stereotiippalaš jurddašeapmi ahte dihto bealit duohtavuođas vuoruhuvvojit ja elemeanttat mat dan vuosttaldit, ovdamearkka dihte dat miljovnnat geafes juvddálaččat geat leat orron nuorttit guovlluin Eurohpás, guđđojuvvojit muitalusas.  Váikkuhus dákkár ovdanbuktimis lea dasto ahte gillájeaddji šaddá guoddit ovddasvástádusa dáidda negatiivvalaš guottuide. HL-guovddáža álbmotiskkadeamis bođii ovdan ahte 8 % dorjo čuoččuhusa ahte “Juvddálaččat leat ieža buori muddui sivalaččat go leat doarriduvvon”  (HL-guovddáš 2017).

Antisemittisma Norgga skuvllain

Lassin dasa ahte iešguđet lágan ovdagáttuid guhkes historjá váikkuha negatiivvalaš vásáhusaid dulkomii, de leat maid gaskavuođat dehálaččat go geahččá movt galgá gieđahallat antisemittismma skuvllas.  Vásáhusperspektiivvas lei dát earenoamáš čielggas nuorat informánttain HL-guovddáža jearahallaniskosis (Døving ja Moe 2014). Okta ovdamearka mii dávjá namuhuvvui dán oktavuođas, lei ahte sátnegeavaheapmi “juvddálaš” adnui cielossátnin. Muhtimat maid oaivvildedje ahte soames luohkkáolbmáid geavaheapmi sánis ii ipmirduvvon beare duođalažžan danin go dihte sihkkarit ahte ii lean bahán oaivvilduvvon. Eará háviid sáhtii fas juste dat ahte cealkámuš bođii muhtimis gii lea lagasolmmoš, dahkat ášši vearrábun. Máŋggas ledje maid vásihan ahte sátni “juvddálaš” lei adnon cielossátnin dahje deattuhandihti juoidá negatiivvalaččaid, almmá nu ahte son gii dajai, diđii ahte informánttat ledje juvddálaččat.

Antisemittismma gieđahallamis skuvllas leat oktavuođat áššálaččaid gaskkas dehálaččat.

Okta bárdni muitalii ahte spábbačiekčanhárjeheaddji lei čurvon sutnje “Maŋimus olmmái lea juvddálaš!” go ledje liekkadeame ovdal hárjehallama. Bártnáš muitalii ahte dáhpáhus čuozai sakka sutnje go son lei gudnejahttán hárjeheaddji dego dehálaš rávisolmmožin. “Mun massen veahá movtta – ja gudnevuollegašvuođa – hárjeheaddjái”, muitala informánta. Sullasaš muitalusaid leat maid eará informánttat muitalan. Historjját muitalit ahte luohttevašolbmuid doaladumiin lea earenoamáš ollu mearkkašupmi.

Seammás eai háliidan muhtin informánttat govvidit dáhpáhusaid boađusin antisemittismmas. Muhtin muddui guoskkai dát dilálašvuođaide mas olggobeale olbmui eahpitkeahttá livččii addán dan dulkojumi ahte leat negatiivvalaš guottut juvddálaččaid vuostá. Informánttaid muitalusat ledje báidnojuvvon das ahte lea heahpat hárddáhallat, ja soittii maid dat leat mii lei ágga govvideami biehttaleapmái. Okta nieiddaš guhte lei vásihan ollu hárdima ovtta Oslo skuvllas, ja gii lei čiegadan dan, vuođuštii dan dainna ahte “mun ovtta ládje in duostan leat earálágan, go in ovdalaččasge lean nu bivnnut olbmáid gaskkas”. Jus son livččii muitalan hárdima birra, de lei son šaddat bidjat fuomášumi iežas juvddálaš identitehtii.  Dan son ii duostan. Okta bártnáš čilgii duššindahkama čielgasit juogalágan iešgáhttendoaibman, iežas beastimin. Jus olmmoš ii divtte iežas givssidit, de ii givssiduvvo. “Olmmoš šaddá mihá eanet dakkáriid gierdat jus álgá vuhtiiváldit buot maid olbmot dadjet, de oidnet olbmot ahte ‘ortnegis, die lea gusto okta gean sáhttit…givssidit’”. Ledje maid máŋggas sis geain jearahalaimet geat muitaledje ahte sii leat váhnemiidda maid čiegadan áššiid, beastin dihte sin.

Laasin dasa ahte dus lea máhttu ideologalaš rámmaid ja historjjálaš duogáža govahallamiid birra, de lea diehtu jávohisvuođa birra mii dávjá vuolgá dákkár vásáhusain, dehálaš go galgá veardidit movt dustet ja gieđahallat antisemittismma. Lea maid dehálaš leat dihtomielalaš ahte leat unnán juvddálaččat Norgga skuvllain. Ollu luohkkálanjain eai leat juvddálaččat, muhto antisemittistalaš guottut sáhttet lihkká gávdnot. Antisemittisma sáhttá ceavzit almmá juvddálaččaid haga. Skuvllas lea lihkká dehálaš eastadit dákkár guottuid, maiddái dan dihte go oahppit leat ja galget leat oassin servodagas.

Antisemittisma ja Israel-palestinalaš gižžu

Buorre oassi negatiivvalaš vásáhusain maid informánttat leat vásihan jearahallaniskosis lei digaštallan Israel-palestinalaš gičču birra vuolggasadjin. Meastta buohkat jearahallojuvvon olbmuin namuhedje ahte digaštallan gičču birra sáhttá muhtin áiggiid leat noađđin.

Dutkamat čájehit ahte leat čanastagat gaskal Israel-palestinalaš gičču ja antisemittistalaš daguid.

Guorahallamat Eurohpás čájehit ahte leat čanastagat gaskal Israel-palestinalaš gičču ja antisemittistalaš daguid, dan oaidná go gičču leavvan dávjá mielddisbuktá lassi fallehemiid juvddálaččaid ja juvddálaš institušuvnnaid vuostá (geahča ovdamearkka dihte EUMC 2004 ja FRA 2009). Gižžu lasiha maid muhtin muddui ođđa sisdoalu “juvddálačča” govvii, muhto báidná maid vuođđoákkaid antisemittistalaš govahallamiidda, nu go jurdda juvddálaš válddi ja konspirašuvnna birra, go daid laktá Israelii ja Israela politihkkii. Nasisttalaš symbolat oidnojit dávjá laktašuvvan antisemittistalaš ovdanbuktimiidda. Jearahallaniskosis Norgga juvddálaččain muitaluvvui oahpaheddjiid birra geat ledje vásihan vuostegieđageava ohppiin go galge čađahit oahpahusa Holocaust birra, ja vásihan nasisttalaš dearvvaheami luohkkálanjas dahje ožžon mearkkašumiid dego “Hitler ii bargan doarvái buori barggu”. Seammás leat anti-israellaš ovdanbuktimiid oktavuođas jorran symbolat russolassii, nu ahte gillájeaddji ja bahádahkki leat jorahuvvon vulos oivviid: Juvddálaččat (Israellaččaid bokte) govviduvvojit dalle “nasistan” ja Palestinalaččat fas nasismma gillájeaddjit, seamma ládje go historjjálaš juvddálaččat ledje gillájeaddjit.

Gižžu geavahuvvo doaimmaheddjiin geat fallehit juvddálaččaid, almmá ahte kritihka sisdoalu sáhttá defineret antisemittistalažžan.

HL-guovddáža álbmotguorahallan čájehii čielga, muhto logu mielde unnán čanastagaid gaskal antisemittismma ja garra anti-israellaš guottuid Norgga álbmogis (HL-guovddáš 2012; Hoffmann ja Moe 2017). Eatnasiin vástideddjiin geain lei moaitálas oaidnu Israelii, ii lihkká vuhtton dákkár korrelašuvdna. Gaskavuođat gaskal Israel-kritihka ja antisemittismma lea fáddá mii duos dás bohciida almmolaš digaštallamiin. Dávjá šaddá digaštallamis sáhka das man rievttes gova media fállá Israel-palestinalaš giččus. Oahpaheddjiide soaitá dehálaš muitit, ahte beroškeahttá lea go mediagovva riekta vai ii, leat go das rievttes vai boasttu dieđut, de sáhttá dat vásihuvvot noađđin ja leat sivvan negatiivvalaš vásáhusaide main bilkideapmi vuosttažettiin vuolgá das movt Israel ovdanbuktojuvvo. Nie sáhttá gižžu geavahuvvot muhtimiin geat háliidit fallehit juvddálaččaid, vaikko kritihka sisdoallu ieš ii sáhte definerejuvvot antisemittistalažžan.

Iešguđetlágan generaliseremat “Israellaččas” “Juvddálažžan” ledje dakkárat maid máŋggas muitaledje dan kvalitatiivalaš jearahallanguorahallamis (Døving ja Moe 2014). Informánttaid muitalusat ledje sihke njuolgut gielalaš seaguhemiid birra ja maid dilálašvuođaid birra main sii iešguđet ládje ledje vásihan šaddat vástidit Israela daguid ovddas. Dávjá lei unnit čielggas seaguhemiin, nu go ahte informánttat vásihedje garrasit gáibádusaid ahte galget biehttalit dáhpáhusaid mat dáhpáhuvve Israelas dahje eanet vuordámuša ahte sis lea eanet máhttu giččuid birra go dan maid earát vásihedje. Dávjá eai kategoriserejuvvon dáhpáhusat jearahallamiin dego antisemittismma vásáhussan, muhto ledje lihkká unohasat.

Generaliseremat “israellaččas” “juvddálažžan” addet dovdomearkkaid.

Okta ovdamearka guoská vásáhussii mii ovtta informánttas lei leamaš dalle go váccii nuppi luohká ovtta skuvllas Oslos. Vuosttaš beaivvi maŋŋil geasseluomu galge buohkat tevdnet gos sii ledje leamaš, ja son tevdnii Israela, gos son lei leamaš luomus bearrašiin. Go šattai su vuorru čájehit gova earáide luohkás, de bissehii oahpaheaddji su ja jearai maid son lea tevdnen. Dat lea “Israel”, dajai nieiddaš. “Mun in jáhke don galggat dan čájehit, go sáhttet soapmásat luohkás loavkašuvvat dainna”, dajai oahpaheaddji. Nieiddaš bivdojuvvui dan sadjái mannat čohkkedit fas. Dáhpáhus ii dábbat vealtatkeahttá leat boađus negatiivvalaš guottuin juvddálaččaide, dat sáhttet leat eará ákkat oahpaheaddji láhttenvuohkái. Muhto nieiddažii čuozai namuhuvvon dáhpáhus olggušteapmin.

Israel-palestinalaš gižžu šaddá eanet áigeguovdilin earenoamážit laktásemiid bokte ohppiide geain lea duogáš Gaska-nuortan. Muhtin informánttat ledje vásihan hui duođalaš ja muhtin muddui doaruhemiid, boađusin antisemittismmas man vuolggasadjin lei gižžu go vearredahkkiin ledje čanastagat Gaska-nuorttas.  Antisemittisma muslimain lei oppalaččat dat mainna informánttat eanemusat vuorrástuvve. Seammás lei máŋgasii dehálaš ođđaáigásažžan hábmet ášši go hupme “muslimaid” birra, ja deattuhedje ahte juvddálaččain ja muslimain ledje ollu sullasaš vásáhusat mat guske dasa ahte gullat unnitlogujoavkkuide Norggas. HL-guovddáža guorahallan 2017:s duođašta dan, ja čujuha ahte dát guoská maid muslimaide: Oallugat oidnet vejolašvuođaid searvevuođas ja oktiigullevašvuođas go gullet unnitloguálbmogii.

Israel-kritihkka sáhttá govviduvvot antisemittistalažžan go negatiivvalaš dagut maid Israel dahká, válddahuvvojit boađusin sajáiduvvan negatiivvalaš dovdomearkan juvddálaččain, dahje go árbevirolaš antisemittistalaš govahallamat geavahuvvojit válddahit Israellaš daguid.

Israel-kritihkka sáhttá govviduvvot antisemittistalažžan go negatiivvalaš dagut maid Israel dahká, válddahuvvojit boađusin sajáiduvvan negatiivvalaš dovdomearkan juvddálaččaid birra, dahje go árbevirolaš antisemittistalaš govahallamat geavahuvvojit válddahit Israellaš daguid. Skuvladilálašvuođas ii boađe lihkká dihto definišuvnnas leat nu olu dadjamuš. Hástalus boahtá lihka dávjá leat ahte meannudit fáttá nu dásselit go vejolaš ja ovddidit metodaid movt gieđahallat digaštallamiid luohkkálanjas mat eai mielddisbuvtte mánáide ahte sii dovdet iežaset hiŋgalastojuvvon iežaset identitehta dihte. Nie sáhttá buot ohppiide addit vejolašvuođa searvat oahpahussii iežaset eavttuid vuođul.  Buorre ráva sáhttá maid leat ahte oahpaheaddji čielgasit muitala ahte juvddálaččat eai leat dat seamma go Israellaččat, ja ahte Israela olbmot eai leat dat seamma go Israela ráđđehus. Oahpahusdilálašvuođas šaddá dehálaš deattuhit erohusaid giččus. Dás sáhttá čiekŋudeapmi stáhta Israela ásaheami birra ja regiovnna historjjá ja duogáža  birra leat veahkkin.

Holocaust- biehttaleapmi

Vaikko sáhttá dadjat ahte Holocaust lea álbmotgoddin mii historjjálaččat lea buoremusat dokumenterejuvvon, de gávdnojit olbmot geat biehttalit ahte dat lea oba gávdnon ge dahje oaivvildit ahte govahallan lea mealgat liiggástallojuvvon. Ákkastallamat suorgásit máŋgga guvlui, muhto dávjá jorahuvvo lihkká sáhka gássakámmáriid leahkima birra. Dát sisttisdoallá hilguma gássakámmáriid leahkimis, dahje čuoččuhusat ahte kámmárat adnojedje earái go goddimii, ovdamearkka dihte ahte dat geavahuvvo dihkkemii.  Dávjá gullá holocaustbiehttaleapmái maiddái ahte gilvojuvvo eahpideapmi ideologalaš eavttuin álbmotgoddimis, áigumuša biehttaleami bokte. Dalle čuoččuhuvvo ahte ii goasse lean dihtomielalaš jávkadanpolitihkka, dušše rádjamat nuorttas ja ahte dat 6 miljovnna gillájeaddji jápme eará sivaid dihte, vuosttažettiin buozanvuođaid geažil. Dasa lassin gullá holocaustbiehttaleapmái dávjá jurdda ahte álbmotgoddima leat juvddálaččat hutkan, dainna ulbmiliin ahte olahit fámu dahje ruđaid. Dat sisttisdoallá danin govahallama konspirašuvnnas ja das lea antisemittistalaš vuolggasadji.

Holocaustbiehttaleapmái gullá konspiratuvrralaš jurdda ahte juvddálaččat leat hutkan álbmotgoddimiid dainna ulbmiliin ahte olahit fámu dahje ruđaid.

Maiddái Norgga luohkkálanjain gávdno Holocaust- biehttaleapmi. Čuoččuhusa sáhttá leat váttis dustet, pseudodieđalaš lahkoneami dihte mii mielddisbuktá ahte lea váttis njuolgut vuostá duođaštit. Dát dagaha Holocaust- biehttaleami seammaláganiin go (eará) konspirašuvdnagovahallamat. Lassin ulbmilii ahte lasihit máhtu duohta historjjálaš diliid birra Holocaust oktavuođas, de lea ovddideapmi buori gáldokritihkalaš metodas dehálaš gievrudandihti ohppiid gearggusvuođa dákkár jurddašemiide.

Girjjálašvuohta

Bachner, Henrik (2004). Återkomsten – Antisemitism i Sverige efter 1945, Stockholm: Natur och Kultur.

HL-senteret (2012). Antisemittisme I Norge? Den norske befolkningens holdninger til jøder og andre minoriteter, rapport fra HL-senteret.

HL-senteret (2017). Holdninger til jøder og muslimer i Norge. Befolkningsundersøkelse og minoritetsstudie, rapport fra HL-senteret.

Døving, Cora Alexa og Vibeke Moe (2014). Det som er jødisk. Identiteter, historiebevissthet og erfaringer med antisemittisme, rapport fra HL-senteret.

Katz, Jacob (1980). From Prejudice to Destruction. Antisemitism, 1700-1933, Harvard University Press.

Wistrich, Robert (1999). Demonizing the Other. Antisemitism, Racism and Xenophobia, Routledge.

Negatiiva guottuid leavvan muslimaid vuostá lea bures duođaštuvvon olu oarjeeurohpálaš riikkain, maiddái Norggas  (geahča ovdamearkka dihte Pew 2008, Field 2007, Strabac ja Listhaug 2007, Bleich 2009, HL-guovddáš 2012 ja 2017).

Cora Alexa Døving bokte

Muslimavašuheapmi Norggas

HL-guovddáš lea kárten Norgga álbmoga guottuid muslimaid vuostá golmma oalis. Affektiiva oalli (miehtemiella vrd. vuostemiella), kognitiiva oalli, mii lea čadnon ovdagáttuide ja stereotiippalaš govahallamiidda ja dasto vel ovtta oalis mas mihtida sosiála gaskka meari (HL-guovddáš 2017). Oktiibuot čájehit bohtosat arvat eanet anti-muslima guottuid álbmogis (oktiibuot 27%) go antisemittistalaš (oktiibuot 5,5%).

Sullii okta goalmmádasoasi Norgga álbmogis lea stereotiippalaš ipmárdus dahje ovdagáttut muslimaid vuostá.

30% vástideddjiin vástidit ahte čuoččuhus “Mun dovddan muhtin muddui vuostehágu muslimaid vuostá” heive bures dahje muhtin muddui sidjiide.  Sosiála gaskka ektui čájeha guorahallan ahte negatiivvalaš guottut muslimaid vuostá leat njiedjan. 2017:s muitalii 21% ahte sii eai boađe liikot jus muhtin muslima boahtá sin olmmájin, dát lohku lei 24,5% 2011:s. Guorahallan čájeha maid ahte sullii goalmmádasoasis Norgga álbmogis lea stereotiippalaš ipmárdus dahje ovdagáttut muslimaid ektui.

Muslimavašuheapmi, ovdagáttut muslimaid vuostá dahje islámafobiija?

Anti-muslimalaš doaladumit lea ášši mii lea bures cieggan europálaš historjái.  Negatiivvalaš govahallamiin isláma ja muslimaid birra leat  jurddahistorjjálaš čanastagat iešguđet historjjálaš áigodagain, nu go gaskaáiggi oskkolaččaid vuođustuvvon vašálašgovat ja kolonialaš ovdanbuktimat muslimain vuolitárvosažžan. Lihkká lea albmoneapmi lassánan olu maŋimus logiid jagiid sihke viidodaga dáfus ja sisdoalu dáfus.

Dálááiggi negatiivvalaš guottut muslimaid vuostá boahtá árvideames muhtin dihto govahallamiin makkárat muslimat leat: Muslimat vuosttaldit demokratiija, sii leat fanatihkalaččat, sii leat behtolaččat, sii vuosttaldit oktagaslaš olbmo friddjavuođa, sii leat ráiskui, jna.

Dálááiggi negatiivvalaš guottut muslimaid vuostá boahtá árvideames muhtin dihto govahallamiin makkárat muslimat leat: Muslimat vuosttaldit demokratiija, sii leat fanatihkalaččat, sii leat behtolaččat, sii vuosttaldit oktagaslaš olbmo friddjavuođa, sii leat ráiskui, jna. Dákkár ovdagáttut sáhttet laktaduvvot jurddavuogádagaide mat mielddisbuktet ákkastallamiid dasa ahte muslimat danin leat várálaččat ja berrejit olgguštuvvot. Dán sáhttit mii gohčodit muslimavaššin. Muslimavašši lea nappo juoga stuorát go oktagaslaš ovdagáttut muslimaid vuostá.

Muslimavaši gávdnat mii sihke politihkalaš olgeš ja gurutovssiin, muhto čielgaseamos govvádusaid gávdnat mii dihto neahttabáikkiin ja facebookjoavkkuin mat leat ravdamearálaš olgešbealde.[1] Anti-muslimalaš doaladumit ja muslimavašši leat guovddáš oassin ideologiijas olgešveahkadagas ja ekstremismmas Eurohpás.[2]

Muslimavaši gávdnat mii sihke politihkalaš olgeš ja gurutovssiin, muhto čielgaseamos govvádusaid gávdnat mii dihto neahttabáikkiin ja facebookjoavkkuin mat leat ravdamearálaš olgešbealde.

Riikkaidgaskasaš dutkamiin govahallojuvvo muslimavašši doahpagiin islámafobiijain[3], ja mielddisbuktá fágaidrasttideaddji dutkansuorggi mii ain viidána. Vuosttaš akademalaš dutkan islámafobiijas čállojuvvui 1985:s go Edward Said almmuhii islámafobiija čilgehussan muslimavaššái ja analogalaš doaban antisemittismii. Muhto lei easkka raporttain maid brihttalaš Runnymede Trust almmuhii 1997:s ahte doaba šattai dovddusin ja albmoneapmi dovdájuvvui áigeguovdilin viidát dieđamáilmmis.[4] Mis leat unnán dutkosat Norggas muslimavaši birra.

Muslimavašši/ islámafobiija vuođđun leat 1) boasttu dahje badjelmearálaš čuoččuhusat muslimaid ja isláma birra, 2) guorraseapmi meastta juo lohkat luondduvuođustuvvon negatiivvalaš iešvuođaide danin go lea muslima ja 3) konspirašuvdnamuitalusat. Dábálaš definišuvdna doahpagis lea: “Islámafobiija leat ođđasit buvttaduvvon sosiálalaš ovdagáttut ja vuostemiella isláma ja muslimaid vuostá, ja dagut ja bargodábit mat rohkkáhit, olgguštit ja vealahit olbmuid danin go leat, dahje navdojuvvojit leat musliman, mat laktásit muittuhusaide isláma birra” (Gardell 2011: 17).  Dát definišuvdna, mii deattuha sihke oaiviliid muslimaid birra ja daguid mat leat oaivvilduvvon muslimaid vuostá, gávdno maid Runnymede Trust maŋimus raporttas, muhto dás deattuhuvvo maid ahte doaba sáhttá oktageardánit defineret nállevealaheami muslimaid vuostá.

Anti-muslimalaš govahallamat

Muslimavašuheapmi eaktuda ovtta dási oppastahttimis ja vašálašvuođas muslimaid vuostá mat vealtameahttumit eai dárbbat gávdnot buot negatiivvalaš doaladumiin muslimaide. Mii sáhttit hupmat muslimavaši birra go muslimaide coggojit sajáiduvvan negatiivvalaš iešvuođat dušše danin go leat muslimat.

Muslimavašši, nu go odne ovdanbuktojuvvo, lea huksejuvvon čoakkáldahkan negatiivvalaš stereotiippain mat leat bohcciidan maŋimus guoktelot jagi ollu oarjeeurohpálaš riikkas.

Muslimavašši sáhttá definerejuvvot negatiivvalaš ovdagáddun mii lea leavvan, boasttu dahje hui badjelmearálaš čuoččuhussan muslimaid birra, ja dahkun ja bargodáhpin mat rohkkáhit, olgguštit ja vealahit olbmuid danin go leat, dahje navdojuvvojit leat musliman. Muslimavašši, nu go odne ovdanbuktojuvvo, lea huksejuvvon čoakkáldahkan negatiivvalaš stereotiippain mat leat bohcciidan maŋimus guoktelot jagi ollu oarjeeurohpálaš riikkain:

• Eurohpá islamiserejuvvo ja dat dáhpáhuvvá danin go muslimat gulahallet gurutravdda politihkkáriiguin ja ávkkástallet politihkalaš dárkilvuođa.
• Muslimat leat vuosttažettiin oskkáldasat isláma lágaide ja danin oskkáldasmeahttumat Norgga/ Eurohpá árvvuide, maid dušše dahkaluddet ahte sii dohkkehit. Sii njágahit sharia suollemasat.
• Muslimaid ii sáhte searvadit danin go ieža eai duođas hálit. Sii badjelgehččet demokratiija ja leat áittan oarjemáilmmi kultuvrii
• Muslimat hupmet guovttesuorat njuokčamiin. Sii geat leat mearálaččat dihtet ahte sii leat ávkkálaš lađđasat duohta fámuide mat goaridit Norgga.
• Muslimaid stivre ipmil mas lea dievva vašši.
• Muslimain váilu humanisma
• Muslimat illastit nissonolbmuid, ja muslima dievddu stivre oktageardánis seksualitehta.
• Muslimat leat veahkaválddálaččat

Seamma ládje go ahte antisemittisma ii vealtameahttumit leat oaivvilduvvon juvddálašvuođa vuostá, muhto juvddálaččaid ja govahallamiid juvddálašvuođas, de ii leat muslimavašši ge vealtameahttumit oaivvilduvvon isláma vuostá. Negatiivvalaš stereotiipat leat huksejuvvon govahallamiid čoahkkádussii kultuvrra, etnalašvuođa ja olmmošdiđolašvuođa birra. Seamma ollu leat govahallamat dan birra ahte “makkárat muslimat leat”  máŋgga dáfus čadnon njuolga govahallamiidda “mii isláma lea”. Isláma ovdanbuktojuvvo veahkaválderáhkis ideologiijan man áigumuš lea váldit badjelasas. Buot máŋggabeallásašvuođat mat gávdnojit isláma siskkobealde jávket, ja muslimat šaddet dego ovddasteaddjin dása, ja nu oidnojuvvot  áittan.

Seamma ládje go ahte antisemittisma ii vealtameahttumit leat oaivvilduvvon juvddálašvuođa vuostá, muhto juvddálaččaid ja govahallamiidda juvddálašvuođas, de ii leat muslimavašši ge vealtameahttumit oaivvilduvvon isláma vuostá.

Balddihangovahallamiid vuođđun leat áinnas čuoččuhusat ahte gávdno čiegus islamiseren Eurohpás. Movt dát dáhpáhuvvá, geat dan stivrejit ja movt obbalaččat hubmojuvvo muslima badjelasasváldima birra, rievddada, muhto govahallamiidda lea nu gohčoduvvon Eurabia- teoriija vuođđun. Oanehaččat daddjon de jurddašuvvo ahte EO ovttasbarggus davvi-Afrihkká stáhtaiguin EAD (Euro-Arabalaš gulahallan) bokte 1970-logu rájes leat čihkosis konspireren dahkat Eurohpá islámalaš kalif-riikan. Muslimavašši ja antisemittisma eai adno seammalágan albmoneapmin, muhto badjelasaváldima balus gávdnat mii muhtin čielga ovttaláganvuođaid.

Gávdnojit máŋga earaláganvuođa sihke čuoččuhusaid málles ja historjjálaš čilgehusain go geahččá movt antisemittisma ja muslimavašši leat čilgejuvvon. Ovdamearkan dákkár earaláganvuođain lea antisemittismma čiekŋalis historjjálaš vuolgga, antisemittismma rolla juvddálaččaid oaguheamis ja álbmotgoddimis ja muhtin ovdagáddokonstrukšuvnna sisdoalus. Ovttaláganvuođaid gávdnat mii earret eará das movt unnitloguálbmogii addojit áiti politihkalaš áigumušat ja čihkkojuvvon áigumušat. Muhto vuosttažettiin čadnojit muslimavašuheapmi ja antisemittisma iežaset doaimmas go bidjet ovtta indiviidii kollektiivvalaš negatiiva iešvuođaid iežaset leahkima vuođul.

Teaksta lea vuođustuvvon kapihttala vuođul muslimavaši birra raporttas Guottut juvddálaččaide ja muslimaide Norggas. Álbmotguorahallan ja unnitloguálbmotdutkan. HL-guovddáš 2017.

Girjjalašvuohta

Bleich, Erik (2011). ‘What Is Islamophobia and How Much Is There? Theorizing and Measuring an Emerging Comparative Concept’, American Behavioral Scientist 55 (12): 1581-1600.

Bleich, Erik (2012). ‘Defining and Researching Islamophobia’, Review of Middle Eastern Studies, 46 (2): 179-188.

FRA (2017): Second European Union Minorities and Discrimination Survey. Muslims – Selected findings, EU report.

Haanshus, Birgitte P & Anders Jupskås (2017), “Høyreklikk! En analyse av ytre høyre på sosiale medier i Norge”, i Tidsskrift for samfuunnsforskning , nr. 2, 2017, s. 145-165.

Hawdon, James, Atte Oksanen & Pekka Räsänen (2015): «Online Extremism and Online Hate: Exposure among Adolescents and Young Adults in Four Nations”, Nordicom Information: Medie-

HL-senteret (2012). Antisemittisme I Norge? Den norske befolkningens holdninger til jøder og andre minoriteter, rapport fra HL-senteret.

HL-senteret (2017). Holdninger til jøder og muslimer i Norge. Befolkningsundersøkelse og minoritetsstudie, rapport fra HL-senteret.

PEW (2017: http://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/04/12/muslims-jews-faced-social-hostilities-in-seven-in-ten-european-countries-in-2015/

Wodak, Ruth (2015): The Politics of fear. What Right-Wing Populist Discourses Mean, London: Sage publication

Whine, Michael (2012). ”Trans-European Extreme-Right Trends” i Andrea Mammone, Emmanuel Godin & Brian Jenkins (red.), Mapping the Extreme Right in Contemporary Europe. From Local to Transnational. Oxon: Routledge.

[1] FRA report (2017), Pew Research Center (2017), Howden et al. (2015), Bleich (2011, 2012)

[2] Wodak (2015), Hanshuus & Jupskås (2017), Whine (2012)

[3] Doaban lea islámafobiija váldon atnui almmolaš, politihkalaš ja akademalaš oktavuođaide, muhto lea ollu digaštallojuvvon. Dábáleamos moaitta doahpagis lea leamaš ahte dat addá boasttugova dan dihte go leat muslimat ii ge isláma oppalaččat, mii fallehuvvo. Eará moaitta lea maŋit oassái sánis; “fobiija”, mii sáhttá geažuhit ahte dás lea sáhka balu birra man vuođđun lea buozalmasvuohta. Vástádus moaitagiidda lea leamaš ahte fobiija-doaba galgá čujuhit dan rollii maid ballu doaimmaha dain oktavuođain main isláma ovdanbuktojuvvo veahkaválderáhkis ideologiijan man áigumuš lea váldit badjelasas. Buot máŋggabeallásašvuođat mat gávdnojit “muslima” kategoriija siskkobealde jávket, ja muslima iešalddis lea balddihahtti. Ballu mii lea huksejuvvon boasttu čuoččuhusaide lea nappo guovddáš doaibma islámafobiijas.

[4] Raportta namma lea: “Islamophobia: A Challenge for Us All”

Sexisma lea badjelgeahččan ja duolbman nissonolbmuid ja dievdduid vuostá sohkabeali dihte. Garra negatiivvalaš dahje vašši guottut nissonolbmuid vuostá gohčoduvvojit maid “misogyniijan” (Dárogillii).

Claudia Lenz ja Christopher Gambert bokte

Feminin og maskulin

Sexisme er basert på noen grunnleggende forestillinger om kjønn og kjønnsroller, knyttet til en dualisme mellom maskulinitet og femininitet. Her kobles det maskuline til egenskaper som rasjonalitet, disiplin og aggressivitet, mens det feminine er knyttet til egenskaper som emosjonalitet, sensitivitet. Forestillinger om det maskuline og feminine inngår dessuten i  motsetninger som kultur/natur eller objektiv/subjektiv.

Som andre fordomsformer legitimerer dermed sexisme strukturelle privilegier.

Selv om feminine egenskaper også kan kobles til et positivt kvinnebilde, inngår de i et hierarkisk kulturelt verdisett, der det maskuline systematisk er plassert høyere enn det feminine. På denne måten legitimerer sexisme, kulturell sett, ikke bare kvinnenes underordning og avhengighet, men også en devaluering av det symbolsk feminine.

Som andre fordomsformer legitimerer dermed sexisme strukturelle privilegier. Dette kommer for eksempel til uttrykk i lavere lønn for “myke” kvinneyrker (sosial, omsorg) i forhold til “harde” mannsyrker (teknologi/industri, økonomi). De begrensningene høyt utdannede kvinner møter i sine karrierer på grunn av mannsdominerte strukturer og institusjonskultur på arbeidsplassen, betegnes også som glasstaket.

Rigide kjønnsforestillinger begrenser menn, ettersom egenskaper som emosjonalitet, omsorg eller avhengighet blir mindre akseptable enn for kvinner.

Rigide dikotomiske kjønnsforestillinger begrenser menn, ettersom egenskaper som emosjonalitet, omsorg eller avhengighet blir mindre akseptable enn for kvinner. Dermed anses for eksempel obligatorisk pappapermisjon som et viktig bidrag til endringen av mannsrollen i samfunnet.

Kontroll over kvinnenes kropp og seksualitet

Sexisme er tett koblet til en lang tradisjon av patriarkalske forestillinger som plasser menn som beskyttere, ja, som eiere av kvinner. Spesielt kvinnens kropp og seksualitet underlegges mannlig kontroll. Dette får utslag i kulturelle praksiser som regulerer og kontrollerer kvinners reproduktive evner, slik som anti-abortlovgivning eller tvangsekteskap, men også undertrykkende praksiser som voldtekt. Kvinner er også spesielt utsatt for vold i nære relasjoner, overgrep og partnerdrap.

Spesielt kvinnens kropp og seksualitet underlegges mannlig kontroll.

En forestilling om den “løsslupne” kvinnen som ikke underlegger seg og sin seksualitet mannlig kontroll, kommer for eksempel til uttrykk i “hore” som skjellsord. Dette står i en viss kontrast til sexualiseringen og pornografiseringen av populærkulturen, der kvinnekroppen nettopp framstilles som et tilgjengelig objekt.

Misogyne og antifeministiske forestillinger er en sentral del av mange ekstremistiske og voldelige ideologier. Her er det snakk om en hyper- eller toksisk maskulinitet. En slik maskulinitet konstituerer sin egen overlegenhet blant annet gjennom fantasert eller reell underkastelse av kvinner, ofte ledsaget av seksuell eller seksualisert vold.

Kjønnslikestilling

Prinsippet om kjønnslikestilling – ideen om at alle skal ha like muligheter uavhengig av kjønn – er en motvekt mot sexisme. Likestillingenstanken står sterkt i Norge, noe som også er et resultat av feministisk politisk bevisstgjøring og mobilisering på 1970 og -80 tallet.

Samtidig opplever mange kvinner og jenter at deres muligheter er begrenset på grunn av fordommer og diskriminering knyttet til kjønn. Adgang til utdanning og deltagelse i arbeidslivet har blitt viktige krav for kvinner, da egen inntekt skaper grunnlag for økonomisk uavhengighet fra familie eller partner/ektefelle. Arbeid utenfor hjemmet gir adgang til sosial utfoldelse og personlig selvrealisering.

Endring av mannsrollen kan sees på som den andre siden av likestillingsprosjektet. Det kan for eksempel være gjennom normalisering av en aktiv papparolle.

En særlig likestillingsutfordring i Norge er det man kan kalle for det kjønnsdelte arbeidslivet. Kvinner er overrepresentert i offentlig sektor (f.eksempel skolevesenet, eller helse), mens menn er overrepresentert i privat sektor (industri, bygg). Den ulike representasjonene av menn og kvinner i de ulike sektorene, kombinert med ulik lønnsutvikling i offentlig og privat sektor bidrar til at kvinner generelt tjener dårligere enn menn.

Samtidig ser vi at det er overvekt av menn i lederroller, også i de virksomheter der kvinner ellers er overrepresentert. Fra akademia ser vi at selv om langt flere kvinner enn menn fullfører høyere utdanning, er det fortsatt stor overvekt av mannlige professorer.

Beasley (2005) har pekt på at kjønnslikestillingen, slik den har foregått i vestlige land, stort sett følger en individuell frigjøringsmodell.

Beasley (2005) har pekt på at kjønnslikestillingen, slik den har foregått i vestlige land, stort sett følger en individuell frigjøringsmodell. Når denne forestillingen betraktes som den eneste mulige veien til kvinnefrigjøring eller likeverd mellom kjønnene, ligger det en fare for andregjøring av ikke-vestlige og tradisjonelle samfunn som kvinnefiendtlige og undertrykkende. Dette underslår at kvinner også i tradisjonelle samfunn kan ha makt og autonomi. Også i ikke-vestlige land finnes det feministiske bevegelser og kamper, der ikke alle etterstreber nøyaktig den samme likestillingsmodellen.

Likestillingsskole

Forskning viser at barn i ung alder former sine forventninger til hva som er mulig for dem å bli når de vokser opp. En del av disse føringene kommer hjemmefra, men skolen og særlig lærerens rolle som betydningsfull andre skal ikke undervurderes.

Lærere bør være kjønnsbevisste, f.eks. når det gjelder forestillinger om fagene og jentene “typisk” vil prestere i, eller når de overser mobbing som “jentegreier” eller “guttetøffing”.

Videre har skolen en viktig funksjon i å gi jenter og gutter erfaringer med likeverdig samhandling og gjensidig respekt. Lærere bør være kjønnsbevisste, f.eks. når det gjelder forestillinger om fagene og jentene “typisk” vil prestere i, eller når de overser mobbing som “jentegreier” eller “guttetøffing” (Eriksen/Lyng 2014).

Klare retningslinjer for oppfølging av seksuell trakassering

Seksuell trakasser er en alvorlig problem som påvirker hverdagen for mange elever. Dette ble tydelig i diskusjonene runde #metoo i skolegården våren 2019. Tre jenter i ungdomsskolen skrev et innlegg i Aftenposten der de fortalte om svært seksualisert ordbruk. Jenter får hver dag høre ord som “hore”, “slut”, “billig” og “fitte”, kunne de fortelle. Kartleggingen i Dembra bekrefter at “hore” er blant de mest brukte skjellsordene på de aller fleste skoler.

Uønsket fysisk kontakt og andre former for uønsket seksualisert oppmerksomhet gjør at elever føler seg usikre og utrygge. Skolens måte å reagere vil bidra til å forme elevens forventninger knyttet til hva samfunnet mener er akseptabelt.

Skolens måte å reagere vil bidra til å forme elevens forventninger knyttet til hva samfunnet mener er akseptabelt.

Mange elever tør ikke å si fra når de opplever seksuell trakassering. Noen kan være usikre over hvordan de skal gå frem. Andre er redde for å bli stemplet som den aktive parten, eller synes det er flaut å innrømme at de har blitt utsatt.

Det gjelder å skape en kultur på skolen basert på respekt og samtykke, der grenser skal respekteres. Det er også viktig med tydelige retningslinjer for hvordan elever kan si fra om uønsket seksuell oppmerksomhet.

Lærere plikter å stoppe krenkelser, noe som kan gjøre det nødvendig å gripe inn i en situasjon. Da kan det være viktig å tenke gjennom, eventuelt trene på hvordan dette kan gjøres uten at den som er utsatt opplever økt stigmatisering, samtidig som den som utsettes ikke blir hengt ut.

Litteratur

Beasly, Chris (2005) Gender & Sexuality: Critical Theories, Critical Thinkers. Sage Publications, http://dx.doi.org/10.4135/9781446220498

Eriksen, Ingunn Marie & Lyng, Selma Therese (2015). Skolers arbeid med elevenes sykososiale miljø: Gode strategier, blinde flekker og harde nøtter. Oslo: NOVA.

Teaksta lea vuođustuvvon gihppaga vuođul “Identitet, kjønn og seksualitet (identitehta, sohkabealli ja seksualitehta)”, Skeiv Ungdom. Bájuhuvvon lobiin. Oasi intersohkabeali birra lea Robin Leander Wullum čállán, Skeiv Ungdom (Dárogillii).

Kjønnsmangfold

Kjønn er noe vi alle må forholde oss til, enten vi ønsker det eller ikke. Allerede når vi er bitte små, bare en bunt med celler i en livmor, begynner diskusjonen om hva slags kjønn vi er. Omgivelsene våre har dermed en rekke forventninger til hvordan vi skal bli som person og hvordan vi skal se ut – til og med før vi har blitt født.

Kjønn kan handle om alt fra kroppsdeler til identitet og klesstil.

Vi tenker ofte på kjønn som noe enkelt og selvsagt. I realiteten er det litt mer komplisert. Kjønn kan handle om alt fra kroppsdeler til identitet og klesstil.

• Kroppslige trekk handler om hvordan kroppen vår ser ut utenpå og inni. Mange av oss er vant til å tenke at det bare finnes to typer kropper, men i virkeligheten har vi et mye større mangfold av kropper. Dette kan du lese mer om i delen “Intersex” nedenfor.
• Juridisk kjønn er det kjønnet man er registrert som i folkeregisteret, i personnummeret og i passet. I Norge er det foreløpig kun to juridiske kjønn, mann og kvinne. Land som Nepal, Argentina, Danmark, Uruguay og Australia har flere enn to juridiske kjønnsalternativer.
• Kjønnsuttrykk er hvordan man velger å uttrykke kjønnet sitt. For eksempel hva slags klær du går med, om du bruker sminke eller hvordan du beveger deg.
• Kjønnsidentitet handler om hvilket eller hvilke kjønn man identifiserer seg som. Det finnes mange ulike kjønnsidentiteter. Man kan for eksempel være kvinne, mann, begge deler, noe midt imellom eller noe utenfor de to kategoriene. Å verken identifisere seg som mann eller kvinne, enten helt eller delvis, kaller vi å ha en ikke-binær kjønnsidentitet.

Norsk diskrimineringsvern forbyr diskriminering på grunn av kjønn, kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk.

Norsk diskrimineringsvern forbyr diskriminering på grunn av kjønn, kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk. Alle skoler og høyereutdanningssteder har et særskilt ansvar å sikre likeverdig utdanning for elever/studenter, uavhengig av deres kjønn, kjønnsidentitet og kjønnsuttrykk.

Hvorfor er det viktig å snakke om kjønn?

Normer knyttet til kjønn, påvirker oss alle. De skaper forventninger til hvordan man skal være og dette uttrykkes gjennom alt fra hårsveis til klær, interesser, yrker og oppførsel. Disse forventningene eller normene lærer vi allerede fra den dagen vi fødes og tulles inn i enten et blått eller rosa teppe. De fleste av oss vet derfor hva vi må gjøre for å bli eller unngå å bli oppfattet som jente eller gutt. Disse normene legger unødvendige begrensninger på oss. Konsekvensen blir at mange av oss gjør det som forventes av oss, heller enn det vi selv faktisk har lyst til.

De fleste av oss vet derfor hva vi må gjøre for å bli eller unngå å bli oppfattet som jente eller gutt.

Vi deler opp garderober og toaletter i to kjønn, til og med leker blir tydelig delt inn i gutte- og jentevarianter. Ideen om at det kun finnes to kjønn, og at de to kjønnene er motsetninger av hverandre, er en sterk norm i samfunnet og det vi gjerne kaller en binær kjønnsforståelse. Fordi vi ofte oppdrar barna til å passe inn i disse normene, oppfyller de også disse forventningene. Dersom vi gir alle barn muligheten til å utvikle de samme ferdighetene, og ikke omtaler oppførsel og uttrykk som jentete og guttete, står alle friere til å utvikle seg som menneske.

Intersex

De av oss mennesker som er intersex, også omtalt som interkjønn, er født med variasjoner i primære biologiske kjønnskarakteristika som bryter med de medisinske og samfunnsmessige normene for menneskelige hankjønns- og hunkjønnskropper. Personer som har variasjoner i primære kjønnskarakteristika, det vil si kromosomer, kjønnskjertler, kjønnshormoner og/eller kjønnsorganer, kan også ha variasjoner i sekundære kjønnskarakteristika, for eksempel utvikling av bryster, hårvekst og fettfordeling på kroppen.

Det finnes mange forskjellige måter å være intersex på, og personer med den samme intersexvariasjonen kan ha forskjellige opplevelser av denne.

Det finnes mange forskjellige måter å være intersex på, og personer med den samme intersexvariasjonen kan ha forskjellige opplevelser av denne. En intersexperson kan for eksempel ha en kropp med XY-kromosomer, kjønnslepper, klitoris, skjede og testikler på innsiden av kroppen. Eksperter regner med at mellom 0,05 % og 1,7 % av befolkningen er intersex – det øvre anslaget er omtrent samme antall mennesker som har naturlig rødt hår (FN 2018).

Noen har visst at de er intersex siden fødselen, mens andre finner det ut når de kommer i puberteten eller senere i livet. Det er antakelig også flere som aldri oppdager at de er intersex. I noen tilfeller blir informasjon om intersexvariasjon holdt skjult av foreldre og leger.

Noen har visst at de er intersex siden fødselen, mens andre finner det ut når de kommer i puberteten eller senere i livet.

Mange som er intersex blir som barn utsatt for kosmetiske operasjoner for å endre kjønnskarakteristikkene våre, slik at de passer inn i samfunnets normer. De fleste av disse operasjonene skjer før barnet blir 2 år. Disse operasjonene er ikke medisinsk nødvendige, tar fra barnet autonomi over egen kropp og er for mange veldig traumatiserende. FN sin spesialrapportør for tortur klassifiserer slike operasjoner som tortur. Denne typen korrigering av kjønnskarakteristika skjer også i Norge.

Å være intersex handler altså om hvordan kroppen er biologisk sammensatt, og er ikke det samme som å være trans. De av oss som er intersex kan ha hvilken som helst kjønnsidentitet, inkludert kvinne, mann og ikke-binær.

Cis

Å være en cisperson betyr at kjønnsidentiteten din er det samme som kjønnet du ble tildelt da du ble født. For eksempel: Et barn blir født og legen eller jordmora som tar imot barnet erklærer at dette er en jente. Barnet vokser opp og kjenner at det stemmer, hun er en jente – da er barnet en cisjente. Cis kommer fra latin og betyr «på samme side».

Trans

Å være trans betyr at kjønnsidentiteten din helt eller delvis er noe annet enn kjønnet du ble tildelt da du ble født. For eksempel: Et barn blir født og den som tar imot barnet sier at barnet er en jente. Barnet vokser opp og kjenner at det ikke er riktig, at han egentlig er en gutt – da er barnet en transgutt. Trans kommer fra latin og betyr «på den andre siden».

Cicnormen

Selv om vi har et kjønnsmangfold i samfunnet, finnes det likevel en norm som sier at alle skal være cis. Kort sagt kan vi si at cisnormen forteller oss at det bare finnes to kjønn og at det er kroppen din som bestemmer hvilket av de to kjønnene du er.

Det er nemlig ikke slik at alle gutter har penis og alle jenter har vulva. Og det er heller ikke tilfellet at det bare finnes gutter og jenter: Mange av oss er ikke-binærex.

Denne normen usynliggjør de ulike måtene vi kan oppleve kjønn på og mangfoldet av kjønnsidentiteter som finnes. Det er nemlig ikke slik at alle gutter har penis og alle jenter har vulva. Og det er heller ikke tilfellet at det bare finnes gutter og jenter: Mange av oss er ikke-binære, og bruker ord som for eksempel kjønnsskeiv, agender, kjønnsflytende og kjønnskreativ for å beskrive hvem vi er. Noen ikke-binære personer beskriver seg som transpersoner og andre gjør ikke det.

Uansett kjønnsidentitet velger vi selv hvordan vi vil uttrykke kjønnet vårt og beskrive oss selv, og vi har alle forskjellige behov og ønsker for kroppene og livene våre. Dette gjelder både cispersoner, transpersoner og ikke-binære personer. Flere trans og/eller ikke-binære vil gjennomføre kjønnsbekreftende behandling for å kunne leve godt som den de er. Dette kan for eksempel innebære å endre navnet sitt, kjønnsuttrykket sitt, gjennomgå hormonbehandling, endre pronomen, ta operasjoner eller endre det juridiske kjønnet man er registrert som. Andre av de av oss som er trans og/eller ikke-binære har ikke behov for å gjøre slike endringer. Det finnes ingen fasit på hvordan man skal være trans og/eller ikke-binær.

Vuođustuvvon gihppaga vuođul “Identitet, kjønn og seksualitet (identitehta, sohkabealli ja seksualitehta)”, Skeiv Ungdom. Bájuhuvvon lobiin (Dárogillii).

For mange mennesker er seksualiteten en stor del av livet. Den er med oss helt fra barndommen av, og mange vil oppleve den som en sentral del av identiteten sin. Det er viktig at hver enkelt av oss står fritt til å utvikle vår egen seksualitet, uten å skamme seg over hvem man er eller hva man føler. Voksne kan bidra til at barn utvikler en sunn og trygg seksualitet ved å hjelpe dem med å reflektere over spørsmål knyttet til dette.

Voksne kan bidra til at barn utvikler en sunn og trygg seksualitet ved å hjelpe dem med å reflektere over spørsmål knyttet til dette.

Seksualitet er et stort tema, som vi gjerne kan dele opp i fem deler:

• Tiltrekning handler om hvem eller hva som vekker vår seksuelle interesse. Det kan for eksempel være at man tiltrekkes av hipster-stil, synes at sterke armmuskler er sexy eller at man tiltrekkes av ett eller flere kjønn. Noen av oss blir aldri tiltrukket til andre, andre av oss blir det en sjelden gang, mens andre igjen opplever ofte seksuell tiltrekning.

• Forelskelse er hvem man får varme, romantiske følelser for. På samme måte som med tiltrekning er det slik at enkelte av oss aldri blir forelska, noen av oss gjør det sjeldent, og andre av oss forelsker oss ofte.

• Seksuell praksis handler om hva man gjør med seg selv og andre, og hvordan en lever ut de seksuelle følelsene sine. Seksuell praksis må være basert på samtykke og likeverd. Alle skal ha mulighet for å uttrykke hva man har lyst til og ikke lyst til, og oppleve at grensene våre blir respektert.

• Fantasi er hva man tenker på eller forestiller seg. Det at man fantaserer om noe, betyr ikke nødvendigvis at man ønsker å gjøre det i virkeligheten.

• Identitet er hvilke ord man bruker når man skal beskrive sin egen seksualitet. Man kan for eksempel omtale seg selv som skeiv, homo, lesbisk, bi, hetero, pan, asekseksuell og aromantisk. Hva man velger å kalle seksualiteten sin, er helt opp til en selv og ingen andre.

Vi deler opp begrepet seksualitet for å vise at den er mangfoldig. Seksualiteten er ikke nødvendigvis fast, men kan endre seg i løpet av livet. Både hvem man ønsker å ha sex med, om man ønsker å ha sex og eventuelt hvordan, kan variere og endre seg med tiden. Kanskje forelsker vi oss for eksempel i personer av ett kjønn hele livet, men kjenner seksuell tiltrekning til flere kjønn i enkelte perioder. Hva og hvem vi mennesker tiltrekkes av, er individuelt, og man kan nærmest si at det finnes like mange typer seksualiteter som det finnes mennesker på kloden. Hvem vi tiltrekkes av, overlapper ikke alltid med hvem vi forelsker oss i, eller hva vi definerer oss som.

Her er noen eksempler på seksuelle identiteter (også omtalt som seksuell orientering) og hvordan de kan brukes. Det er viktig å huske på at dette ikke er alle seksuelle identiteter som finnes, og at vi alle er ulike og derfor har ulike definisjoner på hva identitetsbegrepene vi bruker om oss selv betyr.

Homo: en person som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i noen av samme kjønn

Lesbisk: jenter som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i andre jenter

Bi: en person som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i flere enn ett kjønn

Pan: en person som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i alle kjønn

Aseksuell: en person som opplever å ikke bli seksuelt tiltrukket til noen, uavhengig av kjønn

Aromantisk: en person som opplever å ikke forelske seg i noen, uavhengig av kjønn

Hetero: gutter som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i jenter, og jenter som er tiltrukket av og/eller forelsker seg i gutter

Skeiv: et samlebegrep for alle de av oss som bryter med normene knytta til kjønn og/eller seksualitet. I tillegg er det mange av oss beskriver oss selv som skeive fordi vi bryter kjønns- og/eller seksualitetsnormer.

Heteronormen

I samfunnet vårt tas det ofte for gitt at alle er heterofile. Eventyrene tar svært sjelden for seg historier om kjærlighet mellom to av samme kjønn, eller mellom mennesker som ikke er ciskjønnet. En jente som har fått ny kjæreste, møtes som oftest med spørsmål om hva han heter. Forventningen om at alle jenter vil være sammen med gutter og motsatt, er det vi kaller for heteronormen. Heteronormen framstiller heterofil seksualitet som selvfølgelig og ønskelig, mens skeive seksualiteter blir gjort til noe litt annerledes, fremmed og mindre ønskelig.

Eventyrene tar svært sjelden for seg historier om kjærlighet mellom to av samme kjønn, eller mellom mennesker som ikke er ciskjønnet.

Dette vises også gjennom hva som regnes som sex. Med uttrykket «å ha sex» menes ofte et samleie mellom en cismann og en ciskvinne som innebærer at penis penetrerer vagina. Andre former for seksuell praksis får gjerne en annen status og blir omtalt som «forspill», «homosex», «jentekos» eller liknende. Dette bidrar til at mange skeive seksualiteter og mangfoldet av seksuelle praksiser blir usynliggjort.

Å være innenfor normen skaper ingen reaksjoner. Bryter man derimot med normen, merker en det godt.

De fleste som er heterofile, tenker kanskje sjelden over at samfunnet er styrt av en heteronorm. Å være innenfor normen skaper ingen reaksjoner. Bryter man derimot med normen, merker en det godt. De av oss som har en annen seksuell orientering enn heterofil, må ofte korrigere når andre tar for gitt hvem man er interessert i. Når heterofili sees på som mer ønskelig i samfunnet, skaper det et forventningspress på seksualiteten vår. Dette kan føre til skam hos de av oss som ikke er heterofile. Å bryte med heteronormen eller å være skeiv kan medføre at man må komme ut og fortelle om seksualiteten sin nesten hver gang man blir kjent med en ny person. Å hele tiden måtte forklare en del av seg er slitsomt og kan også bidra til minoritetsstress.

Doaibmavádjigat vásihit dávjá sihke ovdagáttuid ja maid hehttehusaid árgabeaivvis. Lihkká  vajálduvvot doaibmavádjigat dávjá doaimmain mat galget vuosttaldit ovdagáttuid ja vealahemiid.

Christopher Gambert ja Peder Nustad bokte

Ii makkárge ovttalaš joavku

Sullii 17% norgga álbmogis lea doaibmavádjit. Dát ii leat makkárge ovttalaš joavku, ja dasa gullet olbmot geain leat kognitiivvalaš ja psykososiála doaibmahehttejumit, lassin olbmuide geain leat fysalaš doaibmahehttejumit. Maŋit jovkui sáhttet gullat guluheamit, oaidninvádduolbmot, juvlastuollogeavaheaddjit dahje earát. Áidna mii sis lea oktasaš, lea ahte servodat lea sajustan sin kategoriijii. Berit Vegheim, Stopp sikriminering jođiheaddji, lohká garraseappot: “Áidna mii mis lea oktasaš, lea ahte mii vealahuvvot” (Syn & Segn 3-17).

Áidna mii doaibmavádjigiin lea oktasaš, lea ahte servodat lea sajustan sin ovtta kategoriijii

Vealaheami ja ovdagáttuid vásiheapmi lea iešguđetlágan. Juvlastuollogeavaheaddjit muitalit ahte olbmot hupmet mánájienain sidjiide. Ohppiin geain leat oaidninváttut muitalit guokte goalmmádasoasis ahte sii hárddáhallet skuvllas. Okta goalmmádasoasis doaibmavádjigiin muitalit ahte sii vásihit unohas cealkámušaid, ja unnit oassi leat beassan gullat ahte sii eai lean galgat oba riegádit ge. Skuvllas geavahuvvojit dadjanvuogit nu go “hemma/ hehttejuvvon” ja “CP” cielossátnin. Oktiibuot mielddisbuktet iešguđetlágan vealaheamit ja ovdagáttut ahte doaibmavádjigat navdojuvvot earáláganin.

Ovttalágan vuoigatvuođat

Buohkain lea riekti ovttaárvosaš skuvlavázzimii, almmá vealaheami dahje gutnehuhttima haga. Máŋggas vásihit lihkká ahte eai oaččo ovttaárvosaš skuvlavázzima sivas movt servodat ja skuvla láhttejit sin vuostá, sin doaibmanvejolašvuođa dihte.

Muhtin olbmuide leat birrasat hábmejuvvon nu ahte dat mielddisbuktet hástalusaid doaibmat árgabeaivvis. Servodat mas mii eallit – fysalaš ráhkadusat, vuođđostruktuvra, rutiinnat ja ovttasdoaibmama rámmat main juohke beaivvi lea dadjamuš min doaibmamii – leat eanas háviid hábmejuvvon eanetlogu dárbbuid mielde. Sii guđet leat min gaskkas dat geain leat eará dárbbut go eanetlogus, vásihit máŋga hástalusa.

Dat mii dagaha ahte soapmásat vásihit dovddu ahte leat eanet doaibmavádjigat go earát, leat servodaga norpmat ja dat ahte servodat vuoruha muhtin dárbbuid eará dárbbuid ovdalii.

Olbmot geat doibmet fysalaččat dahje psykalaččat juoga ládje mii earuha sin doaibmama das maid eanetlohku definere ‘norbman’ doaibmannávccain, dávjá namuhuvvo dego olmmoš geas lea vuoliduvvon doaibmannákca, dahje doaimmashehttejuvvomin. Lea dehálaš deattuhit ahte eai leat ovttaskas olbmo iešguđetlágan dárbbut mat dahket sin doaibmavádjigin – mis leat buohkain iešguđetlágan dárbbut maid servodat lea huksejuvvon nagodit čoavdit min ovddas juohke beaivvi. Juohke jagi atná min servodat miljárddaid sihkkarastit ahte min ruovttut, bargosajit, rámbuvrrit ja almmolaš visttit dovdojit vuogasin, lea buorre sisáibmu ja vuogas temperatuvra, buorit čuovggat ja beassanvejolašvuođat. Vuođđostruktuvra mii lea min birra lea massiivvalaš ja viiddis, ja eatnasat mis livčče várra dovdan iežaset oalle geahnoheapmin jus dat jávkkehivččii fáhkkestaga.

Dat mii dahká ahte soapmásat dovdet iežaset eanet doaibmavádjigin go earát, leat servodaga norpmat ja dat ahte servodat vuoruha muhtin dárbbuid ovdalii earáid. Nuppe ládje daddjon, muhtimat mis vásihit eanet go earát ahte servodat gáržžida doaibmannávccaid.

Universála hábmen ja oktagaslaš heiveheapmi

Stuorimus hástalusat maid oahppit geain lea vuoliduvvon doaibmannákca vásihit skuvlaoktavuođas, earret hárdima ja givssideami, lea oppalaš oaidnemeahttumindahkan olbmuin geain lea vuoliduvvon doaibmannákca ja sin oassálastin ollisvuođas, ja maid skuvlaárgabeaivvi organiseren mii ii oainne iešguđetlágan dárbbuid.

Dávjá lea unnán mii earuha čovdosa mii searvadahttá buohkaid ja čovdosa mii olggušta oallugiid. Sáhttá leat sáhka nu álkis ášši birra go ahte basadanlihtti lea biddjon ovtta sadjái mii lea moadde centimehtera boasttu guvlui, čálaivdni mii lea hui veahá beare čuovgat ovtta gihppagis, ráhppá dan ovdii go stealli mas lea veahá sodju. Dálá servodagas eai dárbbaš searvadahtti čovdosat máksit ge eanet, jus dat beare válljejuvvošedje álggu rájes.

Doaba universála hábmen čujuha fysalaš ráhkadusaid ráhkadeapmái ja eará čovdosiidda mat sihkkarastet ahte dat sáhttet váldot atnui buohkain ovttaárvosaččat, beroškeahttá sin doaibmannávcca.

Doaba universála hábmen čujuha fysalaš ráhkadusaid ráhkadeapmái ja eará čovdosiidda mat sihkkarastet ahte dat sáhttet váldot atnui buohkain ovttaárvosaččat, beroškeahttá sin doaibmannávcca. Ovdamearkka dihte sáhttá álkes merken láhttis mielddisbuktit ahte oaidninvádjigat ollejit ovddos guvlui veahki haga.

Universála hábmen ii leat dušše searvadahttima birra olbmuin geain lea vuoliduvvon doaibmannákca. Dávjá lea maid sáhka čovdosiid birra mat mielddisbuktet ahte eallin šaddá álkit buohkaide. Čáhcehátna mas čáhcevuoibmi ja –temperatuvra muddejuvvojit ovttain geavjjain, lei álggos hábmejuvvon olbmuid várás geain lea vuoliduvvon doaibmannákca. Dál dat gávdnojit eanas Norgga viesuin. Gitta- huksejuvvon steallit ja heaissat ovdalii ráhppáid, ja buorre sadji almmolaš mátkkoštemiin, vázzinravddain ja hivssegiin, ii buorit dili dušše juvlastuollogeavaheddjiide, muhto maiddái vuorasolbmuide, váhnemiidda geain lea mánávovdna, ja olbmuide geain lea olu guoddit. Teaksta man lea álki lohkat ja buorre šilten lea buohkaide ávkin, ii dušše sidjiide geain lea heitot oaidnu dahje olbmuide geain kognitiivvalaš doaibman lea vuoliduvvon.

Lassin fysalaš latnji, de sáhttá universála hábmen sisttisdoallat rutiinnaid ja njuolggadusaid mat vuhtiiváldet olbmuid iešguđetlágan dárbbuid.

Ii leat álo vejolaš dáhkidit universála hábmema, juogo dan sivas go visttit leat historjjálaččat ja dan sivas ráfáiduhtton, dahje dain leat geográfalaš dahje eará lunddolaš hehttehusat. Eai ge leat buohkat geat vásihit ahte sin dárbbut leat vuhtiiváldojuvvon, vaikko visttit leat universálalaččat huksejuvvon. Dalle lea dehálaš ahte ráhkaduvvojit rutiinnat ja njuolggadusat mat sihkkarastet vejolašvuođa oažžut oktagaslaš heiveheami nu ahte buohkaid dárbbut sáhttet dustejuvvot nu bures go lea vejolaš.

Movt vealahuvvo doaibmavádjit nissonolmmoš? Movt dovdo vealaheapmi olbmuide geat gullet máŋgga jovkui mat vásihit vealaheami? Dát gažaldat lea guovddážis das mii gohčoduvvo intersekšunála guorahallamat (Dárogillii).

Peder Nustad bokte.

Veikrysset

Ordet interseksjon betyr kryss og brukt om diskriminering og kategorisering viser interseksjonalitet nettopp til tanken om at ulike former for diskriminering kan krysse hverandre, virke sammen eller også trekke i ulike retninger.

Begrepet ble først lansert av juristen Kimberlé Crenshaw i 1989 som en kritikk av det hun mente var en endimensjonal forståelse av diskriminering i tradisjonell rettighetstenkning. Hun pekte på hvordan svarte kvinner er dobbelt undertrykket, både som kvinne og som svarte. Denne krysningen, interseksjonen, mellom det å være svart og det å være kvinne gjorde deres situasjon til en annen enn både hvite kvinne og svarte menn.

Som biler kjører ut og inn av krysset i alle retninger, kan diskriminering også ha ulike retninger. Når det så skjer en ulykke i krysset, kan bilene som er involvert, komme fra flere ulike retninger, gjerne fra alle på en gang.

Crenshaw brukte veikrysset som bilde på hva som skjer når to diskrimineringsgrunnlag krysser hverandre. Som biler kjører ut og inn av krysset i alle retninger, kan diskriminering også ha ulike retninger. Når det så skjer en ulykke i krysset, kan bilene som er involvert, komme fra flere ulike retninger, gjerne fra alle på en gang. Slik er det også for en svart kvinne som blir rammet av diskriminering, mente Crenshaw. Skaden kan skyldes diskriminering på grunn av kjønn eller på grunn av rase. Eller den kan skyldes at disse to formene for diskriminering virker sammen.[1]

Etter lanseringen av begrepet har det kommet en rekke studier av hvordan ulike diskrimineringsgrunnlag kan virke sammen, ikke minst hvordan kategoriene kjønn, ”rase”/etnisitet og klasse gir et sammensatt bilde av diskriminering.

Samfunnets statiske kategorier

I Crenshaws bilde av veikrysset svarer veiene til kategoriene i samfunnet som kan være utgangspunkt for diskriminering, slik som kjønn, etnistet og klasse. Bildet får fram hvordan dette er tydelige kategorier i samfunnet, atskilt fra hverandre slik som veier, men samtidig slik at de kan møtes og krysse hverandre.

Maktfordelingen i samfunnet er til en viss grad statisk: vi finner asymmetri mellom menn og kvinner, mellom hvite og sorte, mellom rike og fattige.

Mye av forskningen rundt interseksjonalitet har nettopp forholdt seg til ulike former for diskriminering ut fra slike tydelige kategorier i samfunnet. Det dreier seg om alminnelige kategorier som mennesker sorteres etter i samfunnet, om det er eksplisitt, som kjønn, eller mer implisitt, slik kanskje klasseinndeling arter seg i dag.

Bak dette ligger en forståelse av at diskriminering på bakgrunn av disse kategoriene alltid er tilstede i samfunnet vårt. Maktfordelingen i samfunnet er til en viss grad statisk: vi finner asymmetri mellom menn og kvinner, mellom hvite og sorte, mellom rike og fattige. Ulikheten i makt finner vi igjen på alle nivåer i samfunnet, også i den sosiale interaksjonen på en skole. Interseksjonen, møtet mellom ulike kategorier er likevel med å skape kompleksitet, slik Crenshaws bilde av veikrysset får tydelig fram.

Gruppedannelser på lokalt nivå

Mange har påpekt at en statisk forståelse av maktasymmetrien med utgangspunkt bare i de viktigste kategoriene på samfunnsnivå, som kjønn, etnisitet og klasse, ikke får fram nok kompleksitet. Gjennom en rekke studier har forskere vist hvordan fordeling av makt og sosial ulikhet i en bestemt sammenheng ikke nødvendigvis reproduserer maktasymmetrien som vi finner i samfunnet.

Forholdet mellom kjønnene i en skolegård trenger ikke å være en kopi av forholdet mellom kjønnene på samfunnsnivå.

For eksempel trenger ikke forholdet mellom kjønnene i en skolegård å være en kopi av forholdet mellom kjønnene på samfunnsnivå. Bildet er sammensatt, slik at for eksempel en jentegjeng kan være ekskluderende overfor en bestemt gruppe gutter. Det betyr ikke at de ikke også forholder seg til samfunnets kjønnsroller eller at guttene ikke i noen situasjoner vil nyte godt av sine privilegier som menn. Men det betyr at bildet er mer sammensatt og komplekst.[2]

På det lokale planet er det også andre kategorier med å spille inn, og resultatet kan være en forskyvning i betydningen av hva kategoriene kjønn, etnisitet og rase har å si. Forskerne i denne tradisjonen er derfor opptatt av åpenhet overfor hvordan ulike kategorier fylles med mening i den aktuelle konteksten, av den aktuelle sosiale gruppen.

For igjen å vise til Crenshaws bilde av veikrysset: verken utformingen av veiene eller hvilke veier som er aktuelle, er gitt på forhånd. Det må undersøkes i møte med hver ny sosial situasjon. Vi kunne si at disse forskerne også er opptatt av hvordan veiene lages, ikke bare av møtet mellom veier som er laget på forhånd. De er opptatt av hvordan mennesker lager eller gjør kjønn, etnisitet, klasse og andre kategorier.

Litteratur

[1] Kimberle Crenshaw, «Demarginalizing the Intersection of Race and Sex: A Black Feminist Critique of Antidiscrimination Doctrine, Feminist Theory and Antiracist Politics,» The University of Chicago Legal Forum (1989): 149.

[2] Julia Orupabo, «Interseksjonalitet i praksis: utfordringer med å anvende et interseksjonalitetsperspektiv i empirisk forskning,» Sosiologisk tidsskrift 22, no. 4 (2014).

[3] Ingunn Marie Eriksen, «Young Norwegians. Belonging and becoming in a multiethnic high school,» red. (2013).