Begrebsøvelse – hvad vil det sige?

  • MÅL:

    Diskutér og reflektér over de forskellige forståelser af begrebers betydning. Øv jer i evnen til at ændre opfattelse ud fra ny information

  • TID:

    30min

  • UDSTYR:

    A3-ark, post-it-sedler, skriveredskaber

  • KOMPETENCEMÅLSÆTNING: Folkeskole Ungdomsuddannelser

Indledning

Der kan opstå misforståelser, når man bruger begreber, men ikke har en fælles forståelse af hvad, der ligger i dem. Denne øvelse er både en måde at klargøre, hvad der ligger i et givet begreb, men også at øve evnen til at ændring holdning i samarbejde med andre og i mødet med ny information.

Øvelsen kan laves som forberedelse til et tema eller for at få styr på uønsket ordbrug i klassen. Som illustration bruger vi begrebet racisme i dette tilfælde.

Hoveddel

Del eleverne op i grupper på fire og giv dem post-it-sedler og et stykke A3-papir.

Forklar begrebet

Arbejd først individuelt: Du skal forklare begrebet racisme. Skriv tre ting ned, som er vigtige for at kunne forklare begrebet (én ting pr. post-it-seddel).

Eleverne tegner streger på papiret, så det ser sådan ud:

Lad det midterste felt stå åbent. De fire yderste felter fordeles sådan, at alle får hvert sit. Så placerer man sine post-it-sedler på ”sit” felt.

  • Læs det, du har skrevet, højt for gruppen.
  • Er I kommet frem til det samme eller noget forskelligt?
  • Prøv at blive enige om tre sedler, der skal medtages for at forklare begrebet. Anbring de tre sedler i det midterste felt.

 

Refleksion

Drøft og del i gruppen:

  • Så du nogen tolkninger af begrebet, som du ikke havde regnet med?
  • Var du uenig i nogen af de andres tolkninger?
  • Hvordan var det kun at vælge tre ting? Var der noget vigtigt, der gik tabt?
  • Har din opfattelse af begrebet ændret sig?

 

Udvidelse af perspektiverne

Læreren uddeler forskellige definitioner på/fortolkninger af begrebet racisme.

Definition/Fortolkning 1: Racisme betegner opfattelsen om, at arten homo sapiens – mennesket – kan inddeles i forskellige racer, hvoraf nogle er mere intelligente eller har andre egenskaber, som gør dem mere værdifulde end andre. (Wikipedia 2017)

Definition/Fortolkning 2: ”Selv om jeg også er antiislamist (modstander af islamisering), er jeg alligevel ikke racist. Religion er ikke knyttet til race eller hudfarve”. (kontrovers.no 2012)

Definition/Fortolkning 3: Hvis det følgende sker, er det racisme, uafhængigt af, om det er baseret på folks hudfarve, religion, sprog eller kultur: At inddele en befolkning i forskellige kategorier, hvor nogen gives negative, uforanderlige træk. At reducere et individs rettigheder til de givne negative karaktertræk for en kategori. At bruge de negative karaktertræk som argument for underordnelse og diskriminering. (Hvad er racisme? Bangstad og Døving, 2015)

Læs de nye definitioner.

  • Er de ens eller forskellige i forhold til, hvordan I har forklaret begrebet?
  • Er der ting herfra, I vil have med i jeres egen forklaring?
  • Synes I, at nogle af forklaringerne er særligt dårlige eller problematiske? Forklar.

 

Kildekritik

Læreren præsenterer eleverne for information om konteksten til de forskellige definitioner. (Hvornår er det blevet udarbejdet? Hvem har lavet dem?) Pointen her er, at man skal være åben i forhold til at kunne ændre sin egen forståelse, men ikke ukritisk!

 

Definition/Fortolkning 1 = Wikipedia (smal definition)

Definition/Fortolkning 2 = blogindlæg til en eller anden (smal definition, som Wikipedia)

Definition/Fortolkning 3 = en bog skrevet af to forskere (bred definition)

Afslutning

Snak om, hvordan begrebet kan have ændret betydning med tiden. Hvad bidrager til, at begrebet bliver brugt på forskellige måder i dag?

 

Oplægget er hentet fra CLEAR-projektet, som du kan læse mere om her:

https://www.clear-project.net/node/518