Indledning

1. Forklar eleverne, at man for at kunne forstå og reagere på fordomsfulde og diskriminerende udsagn, må se på underliggende årsager, som f.eks. den historiske betydning eller sammenhæng med andre problemer.
2. Vis ”problemtræet” og fortæl eleverne, at de skal arbejde i grupper for at identificere nogle af baggrundene, årsagerne og forhistorierne, som fører til fordomme (”rødderne”). De skal også identificere virkningerne og konsekvenserne af fordomme (”grenene”). Du kan bruge et eksempel for at illustrere dette udførligt.
3. Ved ”rødderne”: her udforskes svar på spørgsmålet ”hvorfor sker dette?”
   Ved ”grenene”: her udforskes svar på spørgsmålet ”hvad kan der ske som et resultat af fordomsfulde udsagn?”.

Download opgavearket her.

 

Hoveddel

1. Inddel eleverne i grupper, og giv hver gruppe opgavearket med træet.
   Vælg et udsagn fra listen nedenfor – eller et eget eksempel – og bed eleverne om at skrive teksten i feltet ved ”stammen” af træet.
2. Bed derefter eleverne om at fuldføre så mange ”grene” og ”rødder”, som de er i stand til. Hvis de finder flere ”rødder” eller ”grene” end feltet på arket, kan de udvide træet ved at tegne flere felter. De skal forestille sig, at udsagnet er lagt ud på nettet, eller at nogen f.eks. har ytret det i klassen, i frikvarteret eller i en anden sammenhæng.
3. Giv grupperne ca. 15 min. til at fuldføre deres træ.

Følgende eksempler på fordomsfulde udsagn kan bruges i øvelsen. Eksemplerne har forskellig ”alvorsgrad” og kan dermed bidrage til refleksion over omfanget af det, vi siger uden at være bevidste om det.

1. Idrætslærer: ”Nu kniber det for de små jødedrenge!”
2. Facebook: ”Romaerne må se at komme i gang med at arbejde. Sådan nogle nasserøve”.
3. Politiker: ”Samfundet har brug for kvinder, der tager sig af hjemmet og familien.”
4. Kommentarfelt på nettet: ”Muslimer er terrorister!”
5. Tv-kommentar: ”Tyskerne spiller maskinfodbold igen”.
6. I bussen: ”De unge er dovne og egoistiske”
7. På caféen: ”Svenskerne nægter at forstå dansk”.
8. Kommentar i avisen: ”Danmark er ikke et socialkontor for resten af verden”.

Afslutning

1. Hvis eleverne ikke har fået fat i de vigtige årsager eller virkninger, kan det være en god idé at drøfte disse i fællesskab.
2. Tag nogle af rødderne op og brainstorm måder at håndtere dem på. Hvis eleverne f.eks. har identificeret ”uvidenhed” som underliggende årsag, kan der spørges om, hvordan dette problem kan løses.
3. Eleverne kan gå rundt og se på de andre gruppers træer. Lægger de mærke til nogle interessante forskelle på træerne?

Som opsummering kan følgende spørgsmål drøftes:

• Hvor let var det at finde rødderne? Fortæl om eventuelle problemer eller diskussioner i grupperne.
• Tror I, at viden om årsagerne og virkningerne af fordomme hjælper med til, at man reagerer, når man møder sådanne udsagn, så man modarbejder dem?

 

Opgaven er en bearbejdelse af et undervisningsoplæg hentet fra Keen, Ellie/ Georgescu, Mara, Europarådet/ Det Europeiske Wergelandsenteret (2014). Bookmarks – en håndbog til forebyggelse af hadtale på nettet gennem menneskerettighedserklæringen. Oslo.