Identitetskort
-
MÅL:
Eleverne kan reflektere over egen og andres identitet. Eleven kan reflektere over egen identitet som sammensat.
-
TID:
30 min.
-
UDSTYR:
Papir og skriveredskaber. Sedler med tre hændelser.
- KOMPETENCEMÅLSÆTNING:
Indledning
Uddel et ark papir til hver elev og bed dem om at skrive deres navn midt på papiret. Eleverne skal nu svare på spørgsmålet ”Hvad gør dig til den, du er?” ved at notere nogle stikord rundt om navnet.
Hoveddel
Tre sedler uddeles med følgende tekster:
På en rejse i udlandet har du vanskeligheder med at gøre dig forståelig.
—–
Du bliver hårdt kvæstet i en trafikulykke og sidder i kørestol.
——
Du finder ud af, at du er adopteret.
Nu skal eleverne se på teksterne, som de har fået uddelt, og arbejde med følgende spørgsmål:
- Hvilke elementer af dit ”identitetskort” ville være blevet påvirket af disse hændelser?
(Markér ved at tegne en cirkel omkring svaret. Du kan også sætte et kryds over eller tilføje noget). - Diskutér med et par stykker om, hvad denne øvelse siger om, hvem du er.
- Hvilke aspekter af din identitet kan påvirkes af ydre hændelser? Er der nogle aspekter, som du anser som uforanderlige uanset situation?
Afslutning
Forslag til samtale efter øvelsen:
- Var der forskel i vurderingen af, hvordan de tre hændelser ville påvirke den enkeltes identitet? Hvordan kan disse forskelle tolkes?
- I hvilken grad er vores opfattelse af os selv afhængig af ydre faktorer og bekræftelse fra andre mennesker?
- Se igen på de ting, du har skrevet om dig selv på dit identitetskort: Hvilke af disse tror du, at du ville kunne fravælge? Hvilke opfatter du som ”medfødte”?