Fordomme og gruppefjendtlighed er en udfordring for skolen på flere niveauer: fra krænkelser i klasselokalet til skolens formål med at forberede eleverne til deltagelse i morgendagens samfund.

For det første drejer det sig om skolens pligt til at arbejde aktivt for at fremme et godt socialt miljø. I henhold til den norske undervisningslov skal den enkelte elev kunne opleve tryghed og et tilhørsforhold. Fordomme og gruppefjendtlighed er ikke tilladt og skaber utryghed. Når gruppefjendtlighed udspiller sig som krænkende ord eller handlinger, har du som lærer underrettelses- og handlepligt, og skolen skal have rutiner for, hvordan du skal gribe ind.

For det andet er eleverne også deltagere i samfundet i fritiden via sportsaktiviteter, på nettet, ved sociale arrangementer osv. Skolen spiller en rolle i at påvirke eleverne til inklusion og deltagelse også her, selvom de formelle krav til skolen ikke er lige så stærke som i undervisningssituationen.

For det tredje er det skolens formål at bidrage til, at eleverne erhverver sig værdier, holdninger, viden og færdigheder, der er nødvendige for at kunne deltage i morgendagens samfund. Ifølge den norske undervisningslov udtrykkes det nærmest poetisk, at skolen skal ”åbne døre mod verden og fremtiden”. Der nævnes flere stikord i formålsparagraffen, blandt andet det demokratiske samfund, mangfoldighed og videnskabelig tænkning.

Hvad virker forebyggende mod antisemitisme, racisme og udemokratiske holdninger? Hvordan kan lærere og skole styrke arbejdet med et inkluderende skolemiljø? Dembra er udformet på baggrund af forskningsbaserede svar på disse to spørgsmål, opsummeret i Dembras fem principper:

Inkludering og deltagelse

Ekskluderende holdninger og fordomme om ”de andre” giver en følelse af identitet og samhørighed med vi-gruppen. Det betyder, at forebyggelse må give tilbud om gode og inkluderende fællesskaber, som ikke er baseret på negative forestillinger om andre. Derfor er skolens arbejde med demokrati, elevmedvirken og inklusion centrale midler for at forebygge marginalisering, diskriminering og chikane.

Viden, kritisk tænkning og nysgerrighed

Gruppefjendtlighed er både knyttet til historiske og nutidige forestillinger i samfundet. Viden om disse forestillinger er nødvendig for at kunne fortolke, forebygge og håndtere holdninger i skolen, hvor sådanne forestillinger kommer til udtryk. Nysgerrighed er en vigtig egenskab, som motiverer til at erhverve sig ny viden i mødet med nye og måske ukendte fænomener. Ekskluderende holdninger og ekstremistiske ideologier er baseret på stereotypier, ensidige og ofte konspiratoriske verdensbilleder. Kritisk tænkning og refleksion udfordrer og nuancerer fastlåste forestillinger. At viden, nysgerrighed og kritisk tænkning er vigtige redskaber for forebyggelse peger på, at skolens kernevirksomhed, arbejdet med kompetencemål og grundlæggende færdigheder i sig selv er forbyggende.

Interkulturel kompetence (mangfoldighedskompetence)

Elever og lærere har brug for kompetence til at fortolke, kommunikere og handle i en kontekst af mangfoldighed. Ved forebyggelse er målet ikke at kende forskel på grupper, sådan som den multikulturelle pædagogik i Storbritannien definerede det i 1990’erne. Interkulturel kompetence indebærer snarere, at målet er parathed til at finde, acceptere og reflektere over både forskelle og ligheder på tværs af, men også inden for forskellige grupper.

Ejerskab og forankring

Lærere og skoleledelse skal selv definere skolens behov ud fra erfaringer med egen praksis og skolehverdag. Ejerskab og motivation er forudsætninger for udvikling, og skolerne skal selv være ansvarlige for de tiltag, der sættes i gang. Forankring i skolens planer, langsigtethed og integration i skolens øvrige virke er faktorer til videreudvikling af det forebyggende arbejde. Fagligt stof, metode og pædagogiske oplæg, der føles relevante og aktuelle i lærernes hverdag, skaber motivation og vilje til forsøg.

Skolen som helhed

Skoleledelsens og lærernes arbejde med forebyggelse har den bedste virkning, hvis den gennemsyrer alle skolens niveauer, fra individuelle kundskaber, færdigheder og holdninger til undervisningen, skoleledelse og skolens samarbejdspartnere som forældre og lokalmiljø.

Skolens forebyggende arbejde har meget større mulighed for at lykkes både på kort og på langt sigt, hvis ledelsen og alle ansatte er sammen om at udvikle skolens samlede viden, holdninger og færdigheder, når det gælder læring, undervisning og samarbejde. ”Skolen” er i denne sammenhæng alle, der er knyttet til skolen som en eller anden kapacitet: skoleledere, lærere, andre ansatte, elever og samarbejdspartnere som forældre og andre i lokalmiljøet.

Virkningen af en sådan helhedsorienteret skoleudvikling – også kaldet skolebaseret kompetenceudvikling – er veldokumenteret. Forskning om kompetenceudvikling i skolen peger på flere faktorer, som er med til at skabe en varig ændring (se blandt andet ”Postholm 2012, Flygare et al 2011”).

I Dembra bruger vi en model med fem niveauer til udvikling i skolen:

Niveau 1: Kompetence hos lærere og ledelse

Forebyggelse starter med den enkeltes læring og princippet om at lære om, for og gennem. Det er vigtigt at lære om antisemitisme, racisme og anden diskrimination for at kunne forebygge disse fænomener i skolehverdagen. Samtidig er det vigtigt at forebygge diskrimination gennem demokratiske principper som åben debat, deltagelse og medbestemmelse.

Lærere lærer bedst gennem erfaring med og refleksion over egen praksis. Dette forudsætter villighed til at lære at ændre handlingsmønstre ud fra nye erkendelser. Dette gælder også i forebyggelsesarbejdet. Fællesskabet og en god læringskultur inden for lærerstaben på hver skole er vigtig.

Niveau 2: Undervisning i klassen

Klassen skal være en tryg arena for meningsudveksling og demokratisk øvelse. Det er vigtigt, at demokratiske principper, som deltagelse uafhængig af baggrund, gensidig respekt og åben debat, kombineres med aktiverende og engagerende undervisningsmetoder, som opbygger viden, refleksion og gode relationer.

Klassen skal være en tryg arena for meningsudveksling og demokratisk øvelse.

Kernevirksomheden i skolen er selve undervisningen. Dette arbejde er også vigtigt, når det gælder forebyggelse af gruppefjendtlighed. I undervisningen er det muligt at bruge øvelser og materiale, der er tilrettelagt til forebyggelse – sådan som Dembras læringsressourcer er det. Men forebyggelse sker også i anden undervisning, både ved at læreren inkluderer eleverne, lytter til dem og giver dem mulighed for indflydelse, og ved at træne kritisk tænkning i alle fag.

Niveau 3: Skolekultur

En åben og demokratisk skolekultur, der omfatter relationer mellem ledelsen, lærere, elever og forældre, er et nødvendigt udgangspunkt for et systematisk og helhedsorienteret forebyggelses- og skoleudviklingsarbejde.

Varig udvikling bør tage udgangspunkt i skolens egne oplevelser og erfaringer og forudsætter en langsigtet indsats.

Der er ingen formel på, hvordan dette bedst kan gøres, da hver skole har en unik kontekst, hvad angår elevsammensætning, størrelse, erfaringer osv. Et vigtigt princip er imidlertid, at varig udvikling bør tage udgangspunkt i skolens egne oplevelser og erfaringer og forudsætter en langsigtet indsats – løsrevne og færdiglavede tiltag har sjældent varig virkning.

Niveau 4: Ledelse

Skolebaseret kompetenceudvikling kræver tydelig og målrettet skoleledelse. Skolens arbejde med forebyggelse er ikke en undtagelse. Hvis skolens indsats skal have nogen virkning, må ledelsen engagere sig i projektet og give det sin støtte.

Dette niveau inkluderer også overordnede planer og langsigtet arbejde. Arbejde med skolens ordensreglement eller med en handlingsplan mod krænkende handlinger/mobning er vigtige arenaer for det forebyggende arbejde.

Niveau 5: Skolens samarbejdspartnere

Skolen eksisterer ikke i et vakuum. I det forebyggende arbejde er det vigtigt at involvere ansvarlige ledere og aktører i lokalmiljøet. Erfaringsudveksling og samarbejde med andre skoler er desuden med til at fremme udviklingen, også når det gælder forebyggelse. Støtte fra eksterne kompetencemiljøer kan også bidrage positivt, forudsat at disse miljøer tager udgangspunkt i skolens egen situation, frem for kun at levere færdige opskrifter.

Skolen eksisterer ikke i et vakuum, og det er derfor vigtigt at involvere ansvarlige ledere og aktører i lokalmiljøet.

Det er ingen modsigelse mellem viden- og færdighedsformidling på den ene side og arbejde for klasse- eller skolemiljø på den anden. Alle har brug for viden til at erkende både krænkelser og færdigheder for at kunne forebygge, møde og modarbejde disse fænomener. Udvikling på skolen kræver, at ledelsen og alle ansatte deltager i en proces på egen arbejdsplads med mål om at styrke skolens samlede demokratiske beredskab som forebyggelse mod diskriminerende holdninger og adfærd.

Hele skolens arbejde med demokrati, elevmedvirken og inklusion har en positiv indvirkning på det forebyggende arbejde. En demokratisk kultur, hvor alle har en stemme, og hvor flertallet også lytter til mindretallet, bør ikke kun være noget, som eleverne skal læres op i, men bør være noget, eleverne oplever i skolehverdagen. Skolen skal lære eleverne om demokrati med henblik på, at de skal kunne deltage i fremtidens demokratiske samfund. Men demokrati er også en ressource, som eleverne kan lære gennem. En ting, de kan lære gennem demokrati, er respekt for ulighed, inklusion og vilje til at stå op imod eksklusion og udelukkelse.

Skolen som uenighedsfællesskab

Demokrati er ikke blot enighed og harmoni, men kan også rumme kamp om goderne, interessemodsætninger og kompromisser. Skolen er på mange måder en mikrovariant af et sådant samfund. Lars Laird Iversen har kaldt dette for et uenighedsfællesskab – en følelse af fællesskab og tilhørsforhold til en gruppe, som faktisk rummer stor uenighed. Iversen peger på skolen som en institution med unikke muligheder for netop at dyrke fællesskabet til trods for uenighed. I klassen kan eleverne trygt udvikle sin identitet, som ikke er baseret på had og stempling af andre.

Betydningen af inklusion og deltagelse i det forebyggende arbejde har konkrete konsekvenser for, hvordan man bør takle fordomsfulde udsagn i klassen. Hvis en elev bliver krænket af udtalelser, skal dette straks stoppes. Men målet for det fordomsfulde eller hadefulde udsagn er langt fra altid til stede i klassen. I så fald bør læreren sikre, at den, der kommer med sådanne udsagn, inkluderes frem for at ekskluderes, både gennem lærerens umiddelbare reaktion og gennem videre håndtering i skolen. Her er det ofte ikke irettesættelse, der er den bedste reaktion til trods for, at man som lærer kan føle et behov for at sige klart fra med hensyn til, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Men det er ikke givet, at man med denne reaktionsmåde bedst forebygger fordomme, snarere tværtimod.

Lærerens reaktion på hadefulde udsagn i klassen bør være afhængig af, hvorvidt eleven er tryg og føler sig inkluderet i fællesskabet.

Hvordan man som lærer konkret kan reagere på den slags udsagn har Solveig Moldrheim skrevet om i artiklen ”Kløkt og fordom. Om holdningsendring i klasserommet”. Hun påpeger, at lærerens reaktionsmåde bør være forskellig alt efter, om eleven er tryg og godt inkluderet i fællesskabet eller er udenfor og ikke ordentligt inkluderet. I det første tilfælde kan det være på sin plads med direkte afvisning af hadefulde udsagn. I det sidste tilfælde vil sådanne udsagn kunne støde eleven væk og dermed give grobund for udvikling af flere fordomme hos vedkommende. I stedet for anbefaler hun at forsøge at finde frem til en intention eller andet i elevens udsagn, som det kan lade sig gøre at bekræfte, således at det er muligt at bekræfte eleven uden at bekræfte det hadefulde ved udsagnet.