Antisemittisma dehe vuoste-juvddálaš leat negatiiva guottut ja dagut mat čuhcet juvddálaččaide dehe dasa mii navdojuvvo leat “juvddálaš”, ja maid vuođđu leat dihto jáhkut juvddálaččaid birra. Dakkár jáhkut sáhttet leat nu go ahte juvddálaččat barget suoli rivvet alcceseaset fámu olles máilbmái dehe ahte sii leat earenoamáš čeahpes ruhtahálddašeaddjit.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Antisemittisme er negative holdninger og handlinger rettet mot jøder eller det som oppfattes som «jødisk», basert på bestemte forestillinger om jøder. Det kan være forestillingen om at jøder arbeider i det skjulte for å få makt i verden, eller at de er særlig flinke med penger.

Les mer.

Antisiganisma mearkkaša negatiivvalaš guottut ja dagut mat čuhcet unnitloguálbmogii rom-álbmogii (ovdal gohčoduvvon táhterin/sigøynar), ja maid vuođđu lei dihto jáhkut rom-olbmuid birra. Dat sáhtte leat jáhkut ahte rom-olbmot suoládit ja sii leat duolvasat.

Dárogillii:

Antisiganisme er negative holdninger og handlinger rettet mot minoriteten rom (tidligere kalt «sigøynere»), basert på bestemte forestillinger om rom. Det kan være forestillingen om at rom stjeler eller at de er skitne.

Beaivválaš vealaheapmi leat buot dat smávva dáhpáhusažat ja dadjamušat mat duođaštit dan ahte muhtumat adnojuvvojit leat “diet earát” sin liikeivnni dehe duogáža dihte. Dat sáhttet leat mieleavttus rasisttalaš dáhpáhusat, muhto maiddái dáhpáhusat mat eai leat nu oaivvilduvvon su bealis gii dahká dehe dadjá daid.

Dárogillii:

Hverdagsrasisme er alle de små hendelsene, opplevelsene og utsagnene som bekrefter at noen oppfattes som “de andre” ut fra deres hudfarge eller opphav. Det kan være åpent rasistiske hendelser, men også hendelser der avsenderen ikke har en rasistisk intensjon.

Les mer.

Čearddalašvuohta, dehe etnisitehta čujuha álbmotčerdii dehe olmmošnállái. Sánis ii leat ovttačilggolaš sisdoallu, muhto adnojuvvo dávjá go čujuhuvvo servodaga joavkkuide sin duogáža vuođul. Dál adnojuvvo doaba maiddái go čujuhuvvo riikagullevašvuhtii, nu go omd. etnalaš pakistánar.

Dárogillii:

Etnisitet viser til folkegruppe eller folkeslag. Ordet har ikke et entydig innhold, men brukes som regel for å vise til grupper i samfunnet ut fra deres opphav. I dag brukes begrepet også for å vise til landbakgrunn, slik som i sammenstillingen etnisk pakistaner.

Earisteapmi čujuha sániide, daguide ja proseassaide mat sirrejit muhtun olbmuid nu go “duot earát” jovkui, dakkárat geat eai leat dego “mii”. Earisteapmi lea badjedoaba dasa mot ipmirdit sierranas gierdameahttunvuođa hámiid, nu go nállevealaheami, sexisma, homofobiija, sámiid vealaheami ja eará. Dasto sáhttá earisteapmi adnojuvvot sierranas olggušteaddji mekanismmaid birra, ovdagáttuid ja jurddašanvugiid gitta mikrovaššivuođa ja vealaheami dáfus.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Andregjøring viser til ord, handlinger og prosesser som plasserer noen individer som «de andre», som noen som ikke er en del av «vi/oss». Andregjøring er et overordnet begrep for å forstå ulike former for intoleranse, som rasisme, sexisme, homofobi, diskriminering av samer og annet. Dessuten kan andregjøring brukes om ulike mekanismer for utestenging, fra fordommer og tenkemåter til mikroaggresjon og diskriminering.

Les mer.

Ekstremisma boahtá latiinnalaš sánis extremus, maid sáhttá jorgalit “dat ravddamus” dehe “dat vearrámus”. Ekstremisma sáhttá danne ipmirduvvot leat vuostebeallin dasa mii lea muttát, dasa mii lea gasku ja muttolaš. Dalle gártá ekstremisma ipmárdus leat relatiivvalaš: dat ekstrema lea dat mii álohii lea guhkkin eret das mii lea gasku dehe muttát. Dávjá adnojuvvo ekstremisma čavgasit mearkkašumis. Leat guokte dovdomearkka maid lea dábálaš laktit ekstremismii: ahte atnit dušše iežas oaiviliid duohtan ja dohkálažžan, ja doarjut veahkaválddálašvuođa olihan dihte politihkalaš mihttomeriid (veahkaválddálaš ekstremisma).

Loga eambbo.

Dárogillii:

Ekstremisme kommer fra det latinske ordet extremus, som kan oversettes med «det ytterste» eller «det verste». Ekstremisme kan dermed forstås som det motsatte av det moderate, det som er i midten. Da blir forståelsen av ekstremisme relativ: det ekstreme er det som til enhver tid er langt fra midten. Ofte brukes ekstremisme mer absolutt. To kjennetegn er da vanlige å knytte til ekstremisme: at man bare anser egne meninger som legitime, og at man støtter bruk av vold for å politisk gjennomslag (voldelig ekstremisme).

Les mer.

Epistalaš čujuha dasa mii guoská dihtui ja dovddastussii dehe mieđiheapmái. Sátni lea vuolgán sánis episteme, greikalaš sátni mii máksá máhttu, diehtu. Epistemologiija lea oahppu dieđu ja dovddasteami, ipmárdusa vuodjuma, birra. Dat lea okta dain filosofiija vuođđodisipliinnain mas guovddáš fáttát leat máhtu vuolggasadji ja dohkálašvuohta.

Dárogillii:

Epistemisk viser til det som har med kunnskap og erkjennelse å gjøre. Ordet kommer av episteme, det greske ordet for kunnskap. Epistemologi er læren om viten og erkjennelse. Den er en av de filosofiske grunndisiplinene der sentrale temaer er kunnskapens opphav og gyldighet.

Essensiáliserema vuođđu lea dat jurdda ahte muhtun joavkkus lea fásta čoahkáš, dakkár esseansa, mii ovddasta joavkku miellahtuid identitehta ja kultuvrra. Essensiáliseren dáhpáhuvvá go muhtun dovdomearkkaide, mat gullet jovkui, dáinna lágiin ožžot vuođđomearkkašupmi dehe atnet daid mearrideaddji dehálažžan, nu go ovdamearkka dihte laktit dakkár dovdomearkkaid sin duogážii.

Dárogillii:

Essensialisering baserer seg på tanken om at en gruppe har en fast kjerne, en essens, som representerer identiteten og kulturen til medlemmene i gruppa. Essensialisering skjer når noen trekk ved en gruppe på denne måten blir sett på som essensielle eller avgjørende viktige, for eksempel ved å knytte slike trekk til opphav.

Intersekšunálitehta čujuha jurdagii ahte sierranas vealaheami hámit sáhttet rasttidit guhtet guoimmi, doaibmat ovttas, muhto maiddái geassásit sierranas guovlluide. Ovdamearka dákkár rasttideaddji vealaheapmái sáhttá leat dat mot lea leahkit doaibmaváttot nissonolmmožin. Intersekšunála lahkoneapmi addá saji maiddái dasa ahte muhtun olmmoš sáhttá leat gullevaš majoritehtii muhtun diliin ja eará diliin fas gullevaš minoritehtii.

Dárogillii:

Interseksjonalitet viser til tanken om at ulike former for diskriminering kan krysse hverandre, virke sammen, men også trekke i ulike retninger. Et eksempel på slik kryssende diskriminering kan være hvordan det oppleves å være funksjonshemmet kvinne. En interseksjonell tilnærming åpner også for at en person kan være del av majoriteten i en sammenheng og del av en minoritet i en annen.

Les mer.

Joavkovaššivuohta lea oktasaš doaba čilget daid guottuid mot vealahit muhtun olmmošjoavkkuid, nu go nállevealaheami ja antisemitisma gitta homofobiijai ja ovdagáttuide olbmuid ektui geain leat doaibmaváttut. Dáid ovdagáttuid oktasaš vuolggasadji lea dat jurdda ahte olbmuin lea sierranas árvu. Olbmot geat vašuhit muhtun dihto joavkku, sis lea maiddái sodju vašuhit eará joavkkuid nai.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Gruppefiendtlighet er en samlebetegnelse for ekskluderende holdninger overfor grupper av mennesker, fra rasisme og antisemittisme til homofobi og fordommer mot funksjonshemmede. En felles kjerne i disse holdningene er antakelsen om at mennesker har ulik verdi. Personer som er fiendtlig innstilt mot én gruppe, tenderer til å være fiendtlig innstilt mot andre grupper også.

Les mer.

Sátni kultuvra čujuha dasa maid olbmot leat ráhkadan, dan sadjái go lundui. Kultuvra sáni sáhttá atnit ovdanbuktimiid birra maid olbmot leat hábmen ja ráhkadan ovtta servodagas, nu go dadjamušas norgga kultuvra, dehe ovtta joavkku árbejuvvon máhtut ja vuogit, nu go dat mii boahtá ovdan muhtun fitnodatkultuvrras. Oppalaččat sáhttá kultuvra laktojuvvo gulahallamii: kultuvra lea buot dat mii dahká olbmuide vejolažžan ipmirdit guhtet guimmiideaset ja ovttasbargat, gielas ja jáhkuide gitta láhttenvugiide ja vieruide. Go dát ipmárdusat leat sajis, de sáhttiba guovttis gulahallat goabbat guimmiineaskka, álohii juogadit juoidá kultuvrralaččat. Dákkár kulturipmárdus hástala dasto dan jáhku ahte sierranas kultuvrrat doibmet sierra iešguđet sajiin.

Dárogillii:

Ordet kultur peker på det som er skapt av mennesker, til forskjell fra naturen. Kultur kan brukes om uttrykkene for menneskelige skaperevne i et samfunn, som i uttrykket norsk kultur, eller om nedarvet praksis i en gruppe, som i uttrykket bedriftskultur. I generell forstand kan kultur knyttes til kommunikasjon: kultur er alt som gjør det mulig for mennesker å forstå hverandre og samhandle, fra språk og forestillinger til væremåte og tradisjon. Etter denne forståelsen vil to mennesker som kommuniserer, alltid dele noe kulturelt. Denne forståelsen av kultur utfordrer dermed forestillingen om ulike kulturer som eksisterer atskilt fra hverandre.

Kulturgaskasaš čujuha dasa mii lea kultuvrraid gaskkas dehe kultuvrraid deaivvademiid gaskkas. Dávjá adnojuvvo sátni vuostebeallin máŋggakultuvrralašvuhtii. Dan sadjái go máŋggakultuvrralaš sátni čilge kultuvrraid dakkárin mat gávdnojit bálddalagaid, de addá kulturgaskasaš sátni kultuvrii eanet dynámalaš ipmárdusa, gos kultuvrrat váikkuhit guhtet guimmiid ja mii maiddái bohciidahttá juoidá ođđasa go kultuvrrat deaivvadit.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Det interkulturelle viser til det som er mellom kulturer eller i møtene mellom kulturer. Ofte brukes begrepet i kontrast til flerkultur. Mens flerkultur beskriver kulturer som noe som finnes ved siden av hverandre, åpner ordet interkultur opp for en mer dynamisk forståelse av kultur, der kulturer påvirkes av hverandre og der det også skapes noe nytt når kulturer møtes.

Les mer.

Iešdovdu mearkkaša ee. dan geat mii leat, makkár árvvut mis leat ja geasa dehe masa mii gullat. Sátni boahtá latiinnalaš sánis idem ja mearkkaša “dat seamma”. Iešdovdu čujuha dasa mii lea bistevaš dehe ahte lea seamma iešvuohta ovtta olbmos áiggiid čađa, dat mii dahká dan ahte mii dovdát dan olbmo. Das lea juoga mihtilmasvuohta, dakkár mii sirre olbmuid nuppiin olbmuin. Muhto nuppe dáfus leat dat maiddái dan birra mot mii sulastahttit daid earáid dan joavkkus maid mii atnit iežamet joavkun.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Identitet handler blant annet om hvem vi er, hvilke verdier vi står for og hvem eller hva vi hører til. Ordet kommer av det latinske ordet idem som betyr «det samme». Identitet viser til det som er likt ved en person over tid, det som gjør en person gjenkjennelig. Det er på den ene siden noe særegent, det som skiller oss som individer fra andre. Men det handler også om hvordan vi likner på andre i den gruppen vi betegner som vår.

Les mer.

Loavkidit muhtuma mearkkaša eahpegudnejahttit muhtuma, ja loavkideapmin sáhttá gohčodit viidát sierranas dadjamušaid ja daguid mat loavkidit nuppiid. Skuvllas lea loavkideapmi bajitdási kategoriija dáhpáhusaide mat spiehkastit buori skuvlabirrasa ipmárdusas. Loavkideami sáhttá dulkot viidát, ja dasa gullá givssideapmi, veahkaválddálašvuohta, vealaheapmi, bilkideapmi ja vašši dadjamušat, ja vel olggušteapmi, erren ja sealggebealdesárdnun. Dat ii leat dattetge nu ahte juohke moaitámušat dehe guovtteoaivilvuohta lea loavkideapmi.

Dárogillii:

Å krenke noen betyr å vanære noen, og krenkelse kan brukes vidt om ulike ytringer og handlinger som sårer andre. I skolen er krenkelse den overordnete kategorien for hendelser som står i motsetning til et godt skolemiljø. Krenkelser skal tolkes vidt, og inkluderer mobbing, vold, diskriminering, trakassering og hatyringer, så vel som utestengning, isolering og baksnakking. Det er likevel ikke slik at enhver kritisk ytring eller uenighet er krenkelse.

Máŋggabealatvuohta dehe girjáivuohta mearkkaša dan ahte lea juoga mas lea stuora variašuvdna. Go atná dán doahpaga joavkkuid dehe servodaga birra, de adnojuvvo dat iešguđetge ládje. Gáržžit ipmárdusas deattuha doaba muhtun válljejuvvon erohusaid, nu go etnisitehta, nationalitehta ja oskku. Viidát ipmárdusas fas fátmmasta  buot girjáivuođa hámiid, leaš dal kultuvra, eallinvuohki, eallinárvvut, birgejupmi, politihkka, doaibmannákca dehe makkár musihka liiko.

Dárogillii:

Mangfold betyr at det er stor variasjon ved noe. Når begrepet brukes om grupper eller samfunn, brukes det på ulike måter. En snever forståelse av mangfold legger hovedvekten på noen utvalgte forskjeller, som etnisitet, nasjonalitet og religion. En bred forståelse inkluderer alle former for mangfold, det være seg kultur, livsmåte, verdisyn, velstand, politikk, funksjonsevne eller musikksmak.

Máŋggakultuvrralaš lea juoga mii gullá máŋggaid kultuvrraide. Dan doahpaga sáhttá atnit ee. servodaga birra gos leat guokte dehe eanet joavkkut main leat sierranas kultuvrrat, dehe olbmuid duogáža birra, geain lea sohkagullevašvuohta sierranas máilmmi guovlluide dehe sierranas joavkkuide.

Dárogillii:

Flerkulturell er noe som er knyttet til flere kulturer. Det kan blant annet brukes om samfunn som har to eller flere grupper med ulike kulturer, eller om bakgrunnen til personer som har røtter ulike steder i verden eller i ulike grupper.

Mikrovašši boahtá ovdan čuoččuhusaid ja daguid bokte mat gaskkustahttet muhtun olbmo earálágánin ja dakkárin mii spiehkasta dábálaš láhttemis, vaikko son gii dahká dan ii ieš soaitte ge oaivvildit dan nu. Dat sáhttet leat negatiiva čuoččuhusat nu go mat ahte muhtumis lea guohca hádja, muhto sáhttet maiddái leat positiiva dadjamušat, nu go mat ahte muhtumis leat nu “eksohtalaš” vuovttat dehe biktasat.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Mikroaggresjon er ytringer og handlinger som markerer en person som annerledes og avvikende, uten at avsenderen nødvendigvis mener det sånn. Det kan være negative utsagn, som at noen lukter vondt, men det kan også være utsagn som er ment positivt, som at noen har så “eksotisk” hår eller klesdrakt.

Les mer.

Muslimavašši leat negatiiva guottut ja dagut mat čuhcet muslimaide, maid vuolggasadji leat dihto jáhkut muslimaid ja islámaosku birra. Dat sáhttet leat jáhkut ahte muslimat eai leat oskkáldasat dan riikii gos orrot, dehe muslimat dorjot nissonolbmuid vealaheami. Nubbe sátni muslimavaššái lea islámafobiija. Muhtumat dattetge cuiggodit dan doahpaga danne go dat čujuha oskui (islámii) ja ii daidda ovttaskas olbmuide geat čuvvot dan osku (muslimat).

Loga eambbo.

Dárogillii:

Muslimfiendtlighet er negative holdninger og handlinger rettet mot muslimer, basert på bestemte forestillinger om muslimer og islam. Det kan være forestillingen om at muslimer ikke er lojale overfor landet de bor i, eller at muslimer støtter undertrykking av kvinner. Et synonym til muslimfiendlighet er islamofobi. Noen er imidlertid kritiske til dette begrepet fordi det viser til religionen (islam) og ikke til individene som utøver religionen (muslimer).

Les mer.

Náliiduhttin dáhpáhuvvá dalle go muhtun dovdomearkkat muhtun joavkkus adnojuvvojit gullat sin sohkaduogážii, ja nu eai sáhte rievdaduvvot. Sátni čujuha dasa ahte diekkár gáttut dehe duohta dovdomearkkat adnojuvvot gullat muhtun dihto olmmošnállái, dan ahte dat leat roahkkasan seamma čavga nu go lei dat dološ nálledoaba. Áigeguovdilis ovdamearka dasa sáhttá leat dat jáhkku ahte muslimat Norggas, danne go sii leat muslimat, eai goassege sáhtte ollásiidda doarjut demokratiija.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Rasialisering skjer når noen trekk ved en gruppe oppfattes som knyttet til opphav, og dermed som uforanderlige. Ordet viser til at slike antatte eller reelle trekk gjøres “rase”-likt, det vil si like fastlåste som fortidens rasebegrep var. Et aktuelt eksempel kan være en oppfatning av at norske muslimer, fordi de er muslimer, aldri vil kunne støtte demokratiet fullt og helt.

Les mer.

Nállevealaheapmi lea dat go joavkkut árvvoštallojuvvojit árvoortnega mielde sin duogáža dihte ja mot vealaheapmi čađahuvvo dan ortnega vuođul. Nállevealaheapmi sáhttá leat mieleavttus dahkku, ja sáhttá gullat muhtun vuođđojurdagii, ideologiijai. Muhto vealaheapmi liikii dehe eará mearkkaid dáfus mat gusket “nállái” sáhttá maid dáhpáhuvvat eanet fuomáškeahttá, nu go daguid váikkuhusaid bokte, servodatvuogádagaid dehe cieggan dábiid bokte, main ii leat makkárge nállevealaheami ulbmil duogábealde.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Rasisme handler om at grupper rangeres etter opphav og om forskjellsbehandling ut fra denne rangeringen. Rasisme kan være villet, det kan knyttes til en ideologi. Men forskjellsbehandling ut fra hudfarge eller andre trekk knyttet til «rase» kan også skje mindre bevisst, som et resultat av handlinger, samfunnsstrukturer eller inngrodde vaner, der det ikke ligger noen rasistisk intensjon bak.

Les mer.

Nollatoleránsa čujuha dasa go árjjálaččat ja čielgasit hálddaša juohkelágán rihkkumiid, ja oppalaččat vuosttalda dakkáriid mat eai leat dohkálaččat. Skuvllas atnet doahpaga geažidit ahte rihkkumat eai galgga dohkkehuvvot. Dat mearkkaša ahte rihkkumat gieđahallojuvvojit čielgasit, muhto maiddái geatnegasvuođa systemáhtalaččat čađahit bargguid easttadit rihkkumiid mat galget leat láidesteaddjin skuvlla ulbmiliidda, plánaide ja doaimmaide.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Nulltoleranse viser både til resolutt og tydelig inngripen mot alle grader av overtredelser, og mer generelt til motstand mot det som er uakseptabelt. I skolen brukes begrepet for å signalisere at krenkelser ikke skal aksepteres. Dette innebærer tydelig håndtering av krenkelser, men også plikt til å drive et systematisk arbeid der forebygging av krenkelser skal være førende for skolens mål, planer og tiltak.

Les mer.

Olggušteapmi, dehe leat olgogoaivásis mearkkaša váilevaš gullevašvuođa servodahkii muđui. Sáhttet leat ovttaskas olbmot dehe joavkkut mat hárve servet servodatdoaimmaide ja nu gáhččet olggobeallái sosiálalaččat, politihkalaččat, ruđalaččat, kultuvrralaččat dehe eará ládje. Leat olgogoaivásis muitala juoidá struktuvrraid birra, čanastagaid servodahkii muđui, ja aktonasvuohta fas lea dat ovttaskas vásáhus dasa ahte leat akto.

Dárogillii:

Utenforskap handler om manglende tilknytning til resten av samfunnet. Det kan være enkeltpersoner eller grupper som deltar lite i samfunnet og faller utenfor sosialt, politisk, økonomisk, kulturelt eller på annet vis. Utenforskap sier noe om det strukturelle, om koblinger til samfunnet ellers, mens ensomhet handler om den individuelle opplevelsen av å være alene.

Olgguštit dehe stigmatiseret mearkkaša dan go nuppiid navdá heajubun. Sátni vuolgá sánis stigma, mii mearkkaša “mearka” latiinnagillii. Stigmatiseren adnojuvvo earenoamážit dalle go ovttaskas olbmuid dehe joavkkuid badjelgeahččá sin dihto dovdomearkkaid dihte maid navdá gullat dan jovkui.

Dárogillii:

Å stigmatisere er å stemple noen som mindreverdig. Ordet kommer av stigma, som betyr «merke» på latin. Stigmatisering brukes særlig når enkeltpersoner eller grupper oppfattes negativt på bakgrunn av bestemte kjennetegn som kobles til gruppen.

Ovdagáttut lea guottut eará olbmuid birra maid vuođđu lea ovdagáttolaš jáhkut dan joavkku birra gosa dat olbmot gullet. Dat leat guottut eará olbmuid birra dušše dan vuođul makkár jovkui sii leat identifiserejuvvon, ja eai fal sin persovnnalaš iešvuođaid vuođul. Ovdagáttuid sáhttá ráddjet negatiivvalaš ipmárdussan earáid birra, muhto sáhttá maiddái inkluderet positiiva guottuid maid vuođđu leat stereotiippat.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Fordommer er holdninger til andre mennesker basert på forutinntatte oppfatninger om den gruppen de blir identifisert med. Det er holdninger til andre personer ene og alene på bakgrunn av den gruppen de identifiseres med, ikke på grunn av personlige egenskaper. Fordommer kan avgrenses til negative oppfatninger om andre, men kan også inkludere positive holdninger basert på stereotypier.

Les mer.

Sátni radikaliseren adnojuvvo dakkár ovdáneami, dehe rievdama, birra mas ovttaskas olbmot dehe joavkkut láhttejit ravdamearálaš dehe ekstrema vugiid mielde. Norgga eiseválddit čilgejit radikaliserema proseassan dakkárin go okta olmmoš dađistaga dohkkeha veahkaválddálaš daguid olahit iežas politihkalaš mihttomeriid. Sátni adnojuvvo maiddái eanet oppalaččat dakkár lihkadusa birra mas lea vuostálas, polariserejuvvon duohtavuođaoaidnu ja gos sin ipmárdusa mielde gávdnojit dušše olbmát ja vašálaččat. Leahkit radikaliserejuvvon ii leat dat seamma go leat radikála. Leat radikála sáhttá maiddái čujuhit politihkalaš oainnuide dehe sávaldagaide servodahkii mat leat áibbas dohkálaččat.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Ordet radikalisering brukes om en utvikling der individer eller grupper blir mer ytterliggående eller ekstreme. Norske myndigheter definerer radikalisering som en prosess der en person i økende grad aksepterer vold for å nå sine politiske mål. Begrepet brukes også mer generelt om en bevegelse i retning av et polarisert virkelighetssyn der verden utelukkende består av venner og fiender. Å være radikalisert er ikke det samme som å være radikal. Det siste kan også vise til politiske synspunkter eller ønsker for samfunnet som er fullt ut akseptable.

Les mer.

Stereotiipa lea stirdon jáhkku muhtun joavkku birra, man vuođđun lea joavkku miellahtuid generaliseren. Stereotiippat eai rievdda dehe njulgejuvvo ođđa dieđuid vuođul dehe olbmuid deaivvademiid oktavuođas. Dábálaš stereotiippat leat čuoččuhusat sierranas náliid, etnalaš ja oskujoavkkuid birra, ja einnostit láhttemiid sosiála árvvu, ekonomiija ja sohkabeali vuođul.

Loga eambbo.

Dárogillii:

En stereotypi er en fastlåst forestilling om en gruppe, basert på generalisering om gruppens medlemmer. Stereotypier vil ikke endres eller justeres i lys av nye fakta eller møter med mennesker. Vanlige stereotypier er påstander om forskjellige raser, om etniske og religiøse grupper, og det å forutsi atferd ut fra sosial status, økonomi og kjønn.

Les mer.

Transfobiija leat negatiivvalaš guottut ja dagut transolbmuid vuostá. Leat transolmmoš mearkkaša ahte su sohkabealleidentitehta lea ollásiidda dehe belohahkii juoga eará go dat sohkabealli mii sus lei riegádeamis.

Dárogillii:

Transfobi er negative holdninger og handlinger mot transpersoner. Å være trans er å ha en kjønnsidentitet som er helt eller delvis er noe annet enn kjønnet som ble tildelt ved fødselen.

Les mer.

Válddálašdahkan lea jorgaluvvon eŋgelasgielat doahpagis “empowerment”. Sátni čujuha proseassaide mas olmmoš oažžu fámu ja iešheanalašvuođa mearridit iežas eallima badjel. Válddálašdahkan mearkkaša  šaddat iešheanalaš, luvvejuvvon olmmožin, olmmožin gii ieš sáhttá válljet ja hálddašit iežas friddjavuođa válljet leat solidáralaš earáiguin.

Dárogillii:

Myndiggjøring er en oversettelse av det engelske begrepet “empowerment”. Ordet viser til prosessen der mennesker får makt og kontroll over eget liv. Myndiggjøring handler om det autonome, frigjorte mennesket, mennesket som kan ta egne valg og utøve sin frihet ved å velge å være solidarisk med andre.

Les mer.

Vašši dadjamušat dehe cealkámušat lea garra negatiivvalaš dagut muhtumiid vuostá sin duohta dehe navdojuvvon joavkogullevašvuođa dihte. Dákkár dadjamušaid vuođđu sáhttá vuolgit dan dihto joavkku sierranas dovdomearkkaid dihte, nu go oskku, sohkabeali, doaibmaváttuid, seksuála soju, sohkabealledovddaheami, sohkabealleidentitehta, agi ja etnisitehta geažil.

Dárogillii:

Hatefulle ytringer er sterkt negative ytringer rettet mot noen på grunn av deres faktiske eller antatte gruppetilhørighet. Slike ytringer kan være basert på ulike kjennetegn ved en gruppe, slik som religion, kjønn, nedsatt funksjonsevne, seksuell orientering, kjønnsuttrykk, kjønnsidentitet, alder og etnisitet.

Vealaheapmi lea dalle go muhtumat meannuduvvojit vuoigatmeahttun vugiid mielde danne go sii gullet, dehe ipmirduvvojit gullat muhtun dihto jovkui.

Loga eambbo.

Dárogillii:

Diskriminering er når noen blir urettferdig behandlet fordi de tilhører eller oppfattes å tilhøre en bestemt gruppe.

Les mer.